Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Konserter

Jazz i Wallanders rige

Ystad Sweden Jazz 2014 Dag 1:

Ystad Sweden Jazz Festival http://www.ystadjazz.se/2014 er med sin start i 2010 Skandinaviens yngste, men har allerede markeret sig som en af de vigtigste og – TA-DAAAA! – en af de mest populære.

Med en solid lokal forankring har festivalens formand, den tidligere borgmester i Ystad, Thomas Lantz og dens kunstneriske leder, pianisten Jan Lundgren, nemlig ramt plet. For ikke kun er der enorm opbakning fra Ystad og omegn, i form af en hær af frivillige medhjælpere og direkte økonomiske tilskud fra de lokale hr. og fru Svensson. Organisationen Musik I Syd, Ystad Kommune og mange erhvervsdrivende i området støtter også festivalen økonomisk.

Lantz/Lundgren havde fra starten fuldstændig tjek på hvordan de ville gribe sagen an og havde oparbejdet et solidt netværk allerede før de gik i gang.

Derfor har festivalen en fornuftig økonomi, der tillader præsentation af internationale jazznavne, krydret med toppen af svensk jazz, derfor syder den lille by hvert år i uge 31 af jazz i alle genrer og på alle niveauer og derfor er det interessant, at den lille, idylliske havneby i det sydligste Skåne pludselig er synlig på jazzens verdenskort.

Flere detaljer om hvordan festivalen startede samt et portræt af festivalleder Lundgren kan læses på dette link: www.jazzspecial.dk, nr. 133, side 66 til 69. Det kan altså lade sig gøre i dette nye årtusind at etablere en succesrig jazz festival med et forholdsvist højt ”lic-tal”. Uddrag fra mine og redaktør af det danske tidsskrift Jazz Special, Cim Meyers oplevelser sidste sommer kan læses her: http://jazzspecial.dk/fileadmin/user_upload/Sax_og_bras/Ekstra_materiale/Ystad_Jazz_Festival_2013.pdf

Jeg ankom til Ystad onsdag 30. juli, stort set samtidig med vejrskifte fra tropesommer til det mere typisk sydskandinaviske. Flere heftige regnbyger i løbet af eftermiddagen umuliggjorde en tur rundt i den smukke by (som er et besøg værd – også de resterende 51 uger om året), så den første koncert med mig på tilskuerpladserne var en for mig ukendt kunstner; Lily Dahab og hendes fire mands band i Ystads smukt restaurerede Teater.

Koncerten var en gave til de mange, der har doneret tid, penge og arbejdskraft, så salen var propfuld af forventningsfulde, festklædte og solbrændte mennesker af begge køn og i alle aldre – omend gennemsnitsalderen vel var 55+. Men det er vel efterhånden det normale ved jazzarrangementer, når man kommer lidt væk fra de større byer…

Der skulle dog gå det meste af to timer før den argentinsk/syriske sangerinde Lily Dahab fik lov at komme på scenen. For først skulle samtlige involverede bag scenen præsenteres og der skulle roses igennem hele vejen rundt, inden det endelig blev tid til at høre noget musik.

Lily Dahab ”Huellas”Lily Dahab (voc), Bene Aperdannier (p), Johannes Gehlmann (g), Andreas Henze (b), Topo Gioia (perc).

Ind kommer fire musikere og en smuk og forførende klædt sangerinde. Der startes lidt forsigtigt og der spilles egentlig ganske nydeligt. Dog virker det som om Lily Dahab har svært ved at intonere helt rent i et repertoire, der dels er hentet fra argentinsk folklore, dels fra Piazzollas bog med Mesterværker.

Min fra starten forventningsfulde medleven i musikken aftager ganske langsomt, efterhånden som pianisten får tæsket så meget i tangenterne, at der kun er Stein- tilbage af Steinway’et; så hårdt lyder det. Han spiller som gjaldt det livet i hvert eneste nummer. Kan det virkelig være rigtigt, at Piazzollas geniale kompositioner kan spilles så uengageret og ufølsomt og med så lidt indleven? Åbenbart.

Lyden i Ystad Teater er ikke god. Sådan lidt á la lyden i en DAB-radio; flad, mellemtone-domineret og udynamisk. Den elegante guitarist er nærmest ikke hørbar og perkussionisten er fuldstændig umulig at høre – men der ser ud, som om han ved hvad han spiller. Bassisten spiller nydeligt, men også lidt kedeligt.

Til gengæld kan jeg i den grad høre Lily Dahab! Hendes umiddelbart flotte stemme dominerer lydniveauet i en sådan grad, at den tager al opmærksomheden fra resten af ensemblet. Synd, fordi jeg mener at kunne høre, at Lily Dahab vil mere end blot underholde. Et fint ciseleret udgave af et smukt Djavan-nummer retter lidt op på niveauet og efter en fyrig catalansk sang er jeg ved at være med.

Men så slutter festen! Ekstranummeret – som Dahab & co. med garanti fyrer af alle steder – er en brasiliansk call/response. Og det gør de! For er der noget et svensk publikum kan, er det at synge med! Jeg mindes en aften i 2013, hvor Hugh Masakela var ved at gå bagover, da Ystad Teater besvarede hans rutinemæssige call/response med stålsikker præcision og overlegen frasering. Men det lader til at gå helt hen over hovedet på Lily Dahab og hendes vel dresserede band.

Det sidste jeg ser, inden jeg haster ud af salen er Lantz og Lundgren på scenen med blomster til de optrædende og mikrofoner i hænderne. Så er roseklubben i gang igen. Men det blev uden mig i salen.

Æv – jeg havde eller sådan glædet mig…

Men i morgen torsdag er der atter en dag. Og der venter koncerter med bl.a. Ellingtons Sacred Concert, Marilyn Mazur´s Celestial Circle, Joshua Redman Quartet og så slukker vi lige med Charles Lloyd Quartet.

I’ll be back, som ham østrigeren (ikke Joe Z) sagde….

Tekst: Niels Christensen
Foto: Arkiv