Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

Julegavetips del 1

salt peanuts* føler sitt store samfunnsansvar og hjelper deg med å velge musikk (på CD eller vinyl) i gave til de som har alt fra før. Våre medarbeidere har satt opp hver sin liste over plater man mener bør finnes i ethvert møblert hjem, og vi deler gladelig i bunkene med plater fra øverste hylle.

Her følger hva vår danske skribent, Niels Christensen velger å gi bort:

Åh ja – julen! Tiden, hvor man ransager sit allerinderste for at finde lige netop dén gave, der vil gøre dén nærmeste slægtning allermest glad. Og snakker vi musik, er der jo ikke en løsning hele vejen rundt. Her er de plader, jeg ville give mine allernærmeste, hvis de skal gøre lykke:

 

Til fruen/kæresten:

JOHN COLTRANE & JOHNNY HARTMAN, «John Coltrane & Johnny Hartman» (Impulse, 1966).

Ubetinget den skønneste samling kærlighedssange, der er indspillet. Hartmans nærmest overjordisk smukke stemme er for nogen kan være «for meget», men som indiskutabelt er enestående, synger sangene lige på, Coltrane går helt ind i den og skaber nye, lige så smukke melodier og Tyne, Garrison og Jones backer fuldendt. En samling musik, der går godt sammen med stearinlys, vintertid og rødvin.

 

Til moderen:

FRANK SINATRA, «Sinatra at The Sands» (Reprise, 1966).

Overlegent, blæret, underholdende og med et kodylt swingende Basie-band bag sig, går Old Blue Eyes på scenen i sin egen natklub i Las Vegas, The Sands. Igen er det standardrepertoiret, der står for skud og igen bliver det afleveret i klasse 1+ kvalitet. Sinatras stemme har aldrig klinget så flot og fraseringerne sidder lige i skabet. Så kan man måske skylle efter med den nys udgivne dobbelt-Lp, «Live at The Sands – Before Frank» (Mofi 2-401), som er Basies opvarmningsættet fra de samme aftener.)

 

Til søsteren:

BILL FRISELL, «All We Are Saying» (Savoy Jazz, 2011).

Guitaristen Bill Frisells enkle versioner af nogle af John Lennons (Beatles, remember…?) sange, er lige sagen for en moden kvinde, der stadig kan huske suset fra ungdommen. Omgivet af vidunderlige musikere – bl.a. steelguitaristen Greg Leisz – spiller Frisell så hjerteskærende smukt og forbløffende tæt på Lennons originale fraseringer. Denne CD var også i 2014 blandt de mest afspillede her i hjemmet.

 

Til datteren:

DIVERSE KUNSTNERE, «Motown’s Top 50» (Motown, 2009).

En afstemning i USA ledte i 2009 frem til denne samling af de allerbedste numre fra Motowns storhedstid i 60erne og 70erne. Samlet på tre CDer får den unge dame de bedste sange fra Stevie Wonder, Marvin Gaye, Supremes, Four Tops, Temptations og alle de andre. Måske er der lidt for meget med Michael Jackson, men husk på, at han forlod denne verden 26. juni 2009. Under alle omstændigheder en skøn samling musik fra en tid hvor livet var uendeligt lettere at gå til.

 

Til chefen, den stressede kollega, den hidsige nabo eller elskeren/elskerinden:

CARSTEN DAHL, «Dreamchild» (Storyville, 2013).

Her er musik til sjælen. Pianisten Carsten Dahls allersmukkeste soloudgivelse går direkte ind og griber fat i sjælen på selv den mest forhærdede stressoman. Hypnotisk repeterende minimalmusik, flot tilrettelagte stemninger og små melodiske mesterværker, får skuldrene helt ned på plads og får alle aggressioner til at forsvinde som dug for solen til fordel for en fredfuld og smittende følelse af glæde.

Skriv et svar