Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

Palæ Bar prisen 2016 til Anders Gårdmand

KØBENHAVN: Du har helt sikkert været der. Hvis ikke, så er det nok fordi en kold øl ikke lige er dig. For ellers har ’alle’ været på Palæ Bar. Forstået på den vis, at Palæ Bar, nu i tre årtier har tiltrukket alle typer af mennesker. I dette kæmpestore lille kulturhus kommer folk fra alle dele af landet og fra socialklasse 1, 2 og 3. Og med vidt forskellige uddannelser eller slet ingen og mange andre godtfolk mellem 18 og 90. Palæ Bar er det tidløse værtshus. Stedet, der ikke hopper med på en bølge. Ikke lefler for nogen.

Jazzen har i Palæ Bars levetid været en væsentlig del af, hvad man sagtens kan kalde ”den rette Palæ-stemning” Og det er bl.a., hvad der får både jazzelskere og alle de andre til at flokkes i det lille røgfyldte lokale. For nogen er det lokalet – eller rettere intimiteten og den iøjnefaldende Palæ-røde farve. For andre er det alle de gamle emaljeskilte. Eller den dunkle stemning, trods de store vinduer ud til Ny Adelgade. Og de lavt hængende lamper over de tunge borde. Eller jazzmusikken, der bliver spillet live i det lille lokale, hvor eliten af dansk jazz skiftevis optræder. Man kan også læne sig op af det, der hedder baggrundsmusik Og det er hovedsageligt jazz, der skaber den stemningsskabende baggrund for samtale og kommunikation.

Og jo, så uddeler Palæ Bar en gang årligt den eftertragtede Palæ Bar pris – landets største jazzpris på 25.000 gode krone til en dansk jazzmusiker. Og det bliver den 26 gang, at prisen skal overrækkes. Det er stedet og stedets ejer der gavmildt er med til at hylde det bedste i dansk jazz, med et beløb, der kan mærkes og nok engang hentes direkte ud af barens omsætning.

Modtager af Årets Palæ Bar Pris 2016
Anders Gårdmand
– Tenorsaxofonist af Guds Nåde –

”Allerede da han var en ung, opløben teenager anskaffede Anders Gårdmand sig en tenorsaxofon, og allerede fem dage senere havde han sit første job. Ret godt gået.

I 1969 kom han med i det spøjse Roskildeband Dr. Dopo Jam; en slags midtsjællandsk udgave af Frank Zappa’s Mothers of Invention, tilsat lidt dansk underfundighed, og da han flyttede til København blev han hurtigt en del af miljøet, og spillede bl.a. med latin/fusionsgruppen Buki-Yamaz.

Jeg så Jimi Hendrix tre gange da jeg var teenager, og syntes at han og Mitch Mitchell var lige så fede som John Coltrane og Elvin Jones. Det var det, der gav mig noget.

Hvilken genre han blev bedt om at medvirke i, interesserede ikke Anders Gårdmand; han fyrede den af lige meget hvem der ellers stod på scenen, og var altid mand for at sætte ild i selv det mest fortænkte fusionsbands hjemmestrikkede numre. Og selvfølgelig var han også første valg, da 80ernes største poporkester Rugsted/Kreutzfeldt skulle bruge en saxofonist.

Som den første danske tenorsaxofonist tilegnede Anders Gårdmand sig den særlige aggressive og funky spillestil, som var blevet raffineret til perfektion af amerikanske saxofonister som bl.a. King Curtis og Eddie Harris, og allerede da han var i starten af tyverne var han en af landets mest efterspurgte solister, når vandlåsen skulle pustes igennem og der skulle tryk på kedlerne – for nu at bruge en halvfjerdsermåde at omtale ekspressivt saxofonspil på.

Anders Gårdmand var her og der og alle vegne. Som han selv siger:

Det var bare om at sende en besked ud til højre og venstre: har saxofon – kan spille. Jeg opfattede alle mine jævnaldrende musikervenner som én samlet helhed. Vi spillede på kryds og tværs og var så heldig at vokse op i en tid, hvor man kunne leve af at være musiker.

Anders Gårdmand boede en periode i 80erne i New York, hvor han spillede med en af byens mest cool soul/jazz grupper, The Holmes Brothers – i øvrigt som den eneste af kaukasisk afstamning. The Holmes Brothers spillede på Roskilde Festival i 1991 og væltede Rytmeteltet.

Anders Gårdmand spiller i dag fast med Danmarks Radio Big Band og har skiftende egne grupper, der alle satser på, at jazz skal være fysisk..!

Jeg er fucking privilegeret over at have en telefon, der ringer en gang imellem, og vil hellere sidde i Danmarks Radio Big Band end at rejse landet rundt med et eller andet poporkester. Det er spændende at spille ny musik hele tiden, og det er fedt at være del af et stort musikalsk kollektiv, der skal fungere.

Anders Gårdmand står også for dette udsagn:

Det vigtigste er, at musikken swinger!

Vi kunne ikke være mere enige! Og det kommer det til når Anders sammen med organisten Kjeld Lauritsen og trommeslageren Frands Rifbjerg kvitterer for æren med en lille koncert efter prisoverrækkelsen.

Prisen bliver overrakt i Palæ Bar fredag 1. juli kl. 14:00 Der vil være fri øl og vin foran Palæ Bar fra 14-16.00 og der vil være jazzmusikere i gaden fra kl. 12.00-?

Skriv et svar