Den 75-årige amerikanske trommeslager, komponist og arrangør Bobby Previte har spillet en helt central rolle i definitionen af down town-scenen i New York. Efter ankomsten til the Big Apple i 1979 fra fødebyen Niagara Falls på grænsen til Canada har han sat sit præg på den musik som i en rum tid satte standarden på jazzscenen. At bo så tæt på det ikoniske vandfald og de evigt changerende lydkulisser må utvivlsomt have haft indflydelse på Prevites måde at agere i musikkens verden.
På New Yorks undergrundsscene arbejdede han tæt sammen med folk som John Zorn, Wayne Horvitz og Elliott Sharp. Det er blevet til en række markante plader og ikke mindst bestillingsarbejde som fx de musikalske portrætter af Juan Miro. Second arrow er en slags gåen tilbage til det mindre format, når man ser bort fra det spændende doom-jazz samarbejde med organisten Jamie Saft i Swami Lateplate, med en kvintet som består af den jævnaldrende og flittige samarbejdspartner bassisten Jerome Harris som i sin tid slog igennem i Sonny Rollins’ gruppe. Desuden de to af en generation yngre pianisten Angelica Sanchez og saxofonisten Matt Bauder. Og som rosinen i pølseenden den helt unge guitaristen Wendy Eisenberg. En gruppe af stærke individualister som alle markerer sig med stigende styrke på musikscenen.
Selve musikken som Previte har komponeret og arrangeret til gruppen smyger sig kærligt om sin modtager. Med Sanchez’ spil på Fender Rhodes er der spor af Herbie Hancock og Joe Zawinul for 50 år siden omkring Miles Davis’ banebrydende In a silent way. Det er lyrisk og lavmælt og trommerne er primært spillet med køller så de dybe toner animerer pauker. Prevites stempel som trommeslager er det versatile og sjældent prangende. Musikken lyder som et destillat af jazzrocken fra sin bedste side. Et modent udtryk som på ingen måde er anakronistisk.
Freden og de liflige melodiske linier bliver brudt i «Range» hvor helvede buldrer løs med en furie af en guitarist i skikkelse af den fremadstormende Wendy Eisenberg hvis spil koger i et sandt festfyrværkeri oven på Jerome Harris’ rullende bas, en 5-strenget en af slagsen. Eisenberg må fremstå som en værdig konkurrent til Mary Halvorson og Ave Mendoza som en af de stærkeste stemmer pt. i guitarens univers. Musikken åbner helt op med spændstighed og sprængstof i et frit fabulerende forløb med en ostinatbas som styrepind.
Sammen med Angelica Sanchez er Matt Bauder flittigt dokumenteret på det, desværre, hedengangne portugisiske selskab Clean Feed, hvor man på en række plader kan høre en saxofonist med et nærmest underspillet udtryk. Og i den afsluttende «Glide» får vi Bauder at høre som fløjtenist i et stykke som på smukkeste vis giver mindelser om Claude Debussys Prélude à l’après-midi d’un faun. Second arrow er en særdeles indtagende plade indspillet på det navnkundige Firehouse 12 i New Haven, Connecticut.
Allan Sommer
Bobby Previte (trap drums), Angelica Sanchez (piano, Fender Rhodes), Wendy Eisenberg (guitars), Matt Bauder (tenorsax, flute, bass clarinet), Jerome Harris (5 string bass guitar)
