På skive

OVERGROUND COLLECTIVE

«Super Mario»
BABEL LABEL, BDV19155

Grundlæggeren, komponisten og arrangøren af Overground Collective, Paulo Dias Duarte, præsenterer med den nyeste plade, «Super Mario», et pulserende og velstøbt bud på big band musik. Den prisvindende portugisiske musiker og komponist, som har haft base i London siden 2003, samlede big bandet i 2008 med fremtrædende musikere fra improvisationsscenen i London, og som siden har været en af katalysatorerne for Duartes musik (foruden Stolen Project og hans kompositioner til teater og dans) – både fuldtallige samt i mindre konstellationer. Men på «Super Mario» bliver Duartes musik præsenteret for fuld udblæsning af de 18 musikere – inklusiv Duarte.

«Super Mario» udkommer i forbindelse med Duartes nylige tilknytning til det engelske pladeselskab Babel Label. Dog holder kompositionerne allerede 5-års jubilæum, da musikken er et bestillingsværk af LUME Music London. Dengang, ved uropførelsen på Vortex Club i London i 2014, høstede koncerten rosende anmeldelser fra det engelske tidsskrift London Jazz News – og med rette. For udover det veletableret sammenspil mellem dygtige musikere under kyndig direktion af Duarte, lægger den bagvedliggende kompositoriske tankegang et solidt fundament for improvisatorisk udfoldelse. Som Duarte selv formulerer det i pladecoveret, fortæller musikken om processen i det spændingsfelt mellem komponistens søgen efter den musikalske idé og udviklingen af denne gennem musikernes forskellige vinkler indtil det punkt, hvor musikken bliver en selvstændig enhed. Og allerede fra første gennemlytning får man fornemmelsen af denne proces.

Ét af virkemidlerne, der bidrager til fornemmelsen af ét samlet værk, er masteringen af pladen, hvor den sidste klang fra det foregående nummer hænger over og bliver afsættet til næste del. Hertil kommer også tituleringen af numrene som «Part I», «Part II» op til «Part VII».
På «Intro» hører man Duartes søgen blandt forskellige teknikker som hektiske mikrotonale temaer, klassisk jazz guitar og længere klange, der bliver afløst af en forvrænget guitar ostinat i 5/4, som indleder «Part I».
«Part I» fremstår som indbegrebet af pladen. Først og fremmest tårner dens knap tolv minutter sig op over resten af ’delene’ på mere moderate 3-4 minutter. Men det er selve nummerets omskiftelighed i formen såvel som i udtrykket, som giver denne fornemmelse. For på tolv minutter formår Duarte at kombinere en halv snes formled med velarrangeret blæserarrangementer og rytmiske figurer, der ligger et fundament for fri improvisation. Men selv når musikken synes at starte helt forfra, bliver de rytmiske figurer varieret, så de vokser ud af hinanden, og stemmeføringen i blæserarrangementerne giver en glidende overgang til fri improvisation, der bliver bindingsleddet fra danseindbydende funkfest til en melankolsk pulserende tåge.

Resten af numrene byder ikke helt på samme omskiftelighed internt, som «Part I» indeholder, men tilbyder alligevel behagelige overraskelser i den diverse kombination af forskellige inspirationskilder hos de enkelte instrumentgrupper; f.eks. den stærke latinjazz vibe i «Part VI», der leder tankerne over på Paquito D’Rivera eller Tito Puente. Og dog alligevel stedfæster musikken sig aldrig under ét enkelt idiom, såsom «Part II» der går fra en polyrytmisk 12/8 over i et tungt, næsten industriel basgroove.

Overground Collective satte en vanskelig opgave foran sig, da de forsøgte at afbillede den kompositoriske proces og overførslen til et større ensemble. Men udfaldet er en plade, der fra første færd fanger interessen i dets ekspressive og til tider voldsomme udfald, der får en til at stoppe op og lytte, men samtidig formår at kaste en rød tråd ud til lytteren; og jo mere man dykker ned i albummet, jo mere bliver man overrasket over de underliggende musikalske finurligheder og stemninger, som man ikke nødvendigvis fangede, mens man lyttede til de sytten andre musikere.

Marcus Windfeldt Behrens

Chris Williams (as, ss, fl), Julie Kjær (as, fl), Rachel Musson (ts, fl), Mike Lesirge (ts), Cath Roberts (bs), Tom Ward (cl, bcl), Noel Langley (tr, flh), Andre Canniere (t), Chris Batchelor (t), Yazz Ahmed (t, flh, elec), Paul Taylor (tb), Raphael Clarkson (tb), Olivir Haylet (btb), Ben Kelly (ssph), Paulo Dias Duarte (g), Dave O’Brian (keys), Jason Simpson (el-b), Jon Scott (dr)