Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

Sparekrav får Danmarks Radio til at kutte i kulturen

DR2 og DR K lægges sammen til én kanal, mens DR 3 og DR Ultra i fremtiden kun kan ses online. På radiodelen lukker P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz. Spareplanen er udmøntningen af de store besparelser på 20 pct., som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om inden sommerferien. Her besluttede de at skære 773 mio. kr. af DR’s budgetter over de næste fem år.

Inden morgendagens pressemøde forventes Kulturministeriet at offentliggøre den såkaldte public service-kontrakt, som gennem de seneste måneder har været genstand for yderligere forhandlinger mellem kulturministeren og Dansk Folkeparti.

Komponisten og pianisten Ole Matthiessen har skrevet et åbent brev til Folketingets kulturudvalg om hvad det medfører for marginaliserede kunstformer som jazz. Og her følger hans indlæg:

DR BESPARELSER RAMMER SKÆVT OG HÅRDT I DANSK MUSIKLIV
Så går det som frygtet. Planlagte besparelser i DR vil komme til at ramme hårdt i meget sårbare kulturelle miljøer udenfor institutionen, miljøer, som i forvejen ikke har den store medieopbakning.

Umiddelbart virker lukningen af tre dab kanaler med musik, som en mindre ting. Men tager man f.eks. P8 Jazz betyder det, at dansk jazz, som er inde i en kunstnerisk guldalderperiode, ikke længere har en lille landsdækkende oase, hvor man kan få formidlet musikken. Tv har for længst lukket for hanen og satser på amatører, som er rettighedsfri. På de øvrige to dab kanaler handler det om musik, som er fundet for eksperimenterende og smal til at blive spillet på P3.

Man rammer miljøer, som i forvejen ikke nyder godt af solid kulturel støtte. For dem er det intet mindre end en katastrofe. Mange musikere er dybt afhængige af de Koda/Gramex penge, som afspilningen af deres musik akkumulerer på dab kanalerne.

Det samme gælder for mange af de små danske pladeselskaber, som for øjeblikket kæmper en gæv kamp for at overleve i den nye digitale verden med dokumentation af nytænkende og nyproduceret dansk musik, som tilsvarende oplever, at en vigtig indtægtskilde, og mulighed for at få deres musik præsenteret for et større publikum, pludselig forsvinder.

Og hvad skal der ske med DRs indbetalinger til Koda/Gramex? Skal de nu fordeles på de genrer, som er tilbage på DRs medieplatforme? Hvem mere har, skal mere gives? Eller forestiller DR sig, at man kan spare de penge? Husk at, der dab kanalerne i sin tid blev oprettet, blev KODA/GRAMEX midlerne fundet som led i en ikke særlig højt afregnet forsøgsordning inden for DRs samlede betaling til rettighedshaverne. Med den påtænkte besparelse risikerer man en genremæssig kulturel skævvridning som er helt uden sidestykke. Kulturpolitik anno 2019? Er DR hele Danmarks Radio eller kun rettet mod nogle bestemte segmenter?

Med venlig hilsen

Ole Matthiessen
http://www.nemmehjemmesider.dk/side/Ole_Matthiessen/

Skriv et svar