Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

Stort europeisk bandprojekt er skudt i gang

JazzDanmark er partner på et tværeuropæisk bandprojekt ved navn Criss Cross Europe, som løber af stablen i denne uge under ledelse af Marilyn Mazur.
Criss Cross Europe samler hvert år en række af de bedste unge professionelle jazzmusikere i Europa i en supergruppe, som sammen spiller på en række spillesteder rundt omkring i Europa. Criss Cross Europe vil i år finde sted for sjette gang og har til formål at fremme udvekslingen mellem unge lovende jazzmusikere på tværs af europæiske grænser.

Dansk dominans
Der tilknyttes hvert år en anerkendt musiker til Criss Cross-gruppen, som fungerer som kunstnerisk leder. I år er det percussionist og komponist Marilyn Mazur, der vil stå i spidsen for det kunstneriske udtryk i projektet og optræde sammen med de øvrige musikere på turnéen.
Sammen med Marilyn Mazur er Danmark repræsenteret i Criss Cross Europe af pianisten Søren Gemmer, der i mange år har beskæftiget sig med jazzens alsidige væsen. Søren Gemmer udgav i 2013 sit debut album ’At First’ og var samme år nomineret til DMA Jazz i kategorien Årets Nye Danske Jazznavn. Søren Gemmer vil sammen med de fem andre unge musikere fra henholdsvis Belgien, Luxembourg, Estland, Holland og Frankrig udgøre Criss Cross Europe i 2017/2018.

Criss Cross kommer til Danmark
Søndag d. 18. februar blev den nye tværeuropæiske gruppe samlet for første gang, da de mødtes i Gent i Belgien, for at skyde projektet i gang. Herfra vil bandet, med hjælp fra Marliyn Mazur, frem til den 21. februar arbejde med et musikalsk program, som de vil præsentere på deres turné, der vil bringe dem til seks forskellige lande.
Den 22. februar vil Criss Cross-bandet drage på turné og spille deres første koncert i Belgien for dernæst at rejse mod Luxembourg og Frankrig.
Søndag den 25. februar rammer de Danmark, hvor de vil spille på det regionale spillested STARS i Vordingborg kl. 20.00. Efter Danmark fortsætter turnéen til Estland og Holland.

Criss Croos Europe 2017/2018
MARILYN MAZUR percussion, band leader, artistic direction (DK)
SØREN GEMMER piano and electronics (DK)
SARAH KLENES voice (BE)
LÉON PHAL sax (FR)
NIELS ENGEL drums (LU)
KOEN SMITS trumpet (NL)
PEEDU KASS bass (ES)

Criss Cross Europe præsenteres i samarbejde mellem JazzLab Series (Belgium), Jazzus (France), music:LX (Luxembourg), JazzDanmark (Denmark), AMPA / Concertclub Paradox (The Netherlands) Estonian Jazz Union (Estonia) .
Den danske venue-partner er STARS i Vordingborg.

Textt: JazzDanmark.dk
Foto: Frederik Mouton

Skriv et svar