Duo med bass og violin lyder måske ikke som den mest sexede affære. Men lagt i hænderne på to af Portugals maestros bliver det en hed en af slagsen. Her er ikke plads eller tid til ballader, andet end den ballade de selv laver. Det er i kontraste mellem instrumenterne at spændningsfeltet opstår. Og man bliver hurtigt draget ind i præmissen på pladen Arcada pendular. 77-årige Carlos ’Zingaro’, egentlig Carlos Alves, er en sand veteran på den internationale freejazz scene. Hans violin, og lejlighedsvise electronics indgår i mange eksperimenterende sammenhænge. En del af indspilningerne er duo’er med en bassist, her i blandt Kent Carter, Peter Kowald og Jöelle Leandre. Bassisten Joao Madeira tilhører en anden generation, men hans diskografi vidner et særdeles omfattende cv, i samarbejde med både udenlandske og især portugisiske landsmænd. Og mødet med Carlos ’Zingaro’ er langs fra det første. Madeira er også manden bag pladelskabet 4Darecord.
Arcada pendular er en hektisk plade. Agil og levende og frem for alt et rent mylder af toner. Et univers man hurtigt blive suget ind. De spontane improvisationer virker logiske, en symbiose af to musikere som er på samme bølgelængde. En subtil form for instant composing.
På pladen med titlen Enleio er duoen ’Zingaro’/Madeira udvidet til en kvartet med den amerikanske cellist Fred Lonberg-Holm og den portugisiske saxofonist og klarinetist Bruno Parrinha. Sidstnævnte har primært spillet med lokale musikere, bl.a. Madeira i ensemblet PUMA. Lonberg-Holm er, udover at være en flittigt benyttet sessionmusiker, nærmest fast inventar på den eksperimenterende scene. Udgangspunktet er Chicago med Valentine Trio, (Jason Roebke og Frank Rosaly), folk som Ken Vandermark, Joe McPhee Trio, Jim O’Rourke og Peter Brötzmann Chicago Tentet. Dertil kommer en gruppe som Flying Luttenbachers, og europæerne Mats Gustasson og Sten Sandell. Listen er legio. Erfaringsgodset i kvartten er således tungt. Kvartetten stod ligeledes bag livepladen fra 2023 Na parade.
Man kan næsten tale om en fordobling af de intrikate toner, som flød så rigelig på Arcada pendular. Strengene snor sig om hinanden, men går aldrig i hårdknude og basklarinetten føjer sig til i lydbilledets lave register Det dirrer af spænding, på grænsen til at briste. Ingen fast metrik, men et flow af klange og filigranmønstre, som agerer symbiotisk musikerne imellem. Det er kammermusikalsk avantgarde når det er bedst.
Allan Sommer
Carlos ’Zingaro’ (violin), Bruno Parrinha (bass clarinet), Fred Lonberg-Holm (cello), Joao Madeira (bass)
