Jeg kan huske at da jeg var barn og vi tog på landet, så fortalte mine forældre altid at jeg skulle tage mig i agt for ørentvisten, det lille insekt med kloer, som kunne kunne kravle ind i dine ører og blive siddende. Jaja, skrøner fra barndommen, men rent symbolsk, er navnet Kaptajn Ørentvist godt valgt, al den stund at musikken fra denne duo og gæster sætter sig fast.
Kernen i Kaptajn Ørentvist er trommeslageren og slagtøjsspilleren P.O. Jørgens (aka Peter Ole Jørgensen), som denne anmelder ikke tøver med at kalde for en af Europas absolut bedste perkussive musikere, og guitaristen med meget mere Jørgen Teller. Efterhånden kan disse to, med et udgangspunkt firsernes jazzpunk, kaldes for veteraner på den danske musikscene for eksperimenterende musik. Begge med et udsyn til en verden af ligesindede udenfor landets grænser. Begge kendt for et enormt netværk og et talent for at arrangere events, som bringer deres og andres meritter frem i lyset. Sammen har de blandt andet stablet koncerter med elektro-akustisk musik på benene. PO Jørgens bevæger sig frit i rummet mellem punkjazz og freejazz, fra gamelan til stammemusik. Og så må hans rolle som pladeselskabsejer ikke glemmes. De 3 plader her er udkommet på hans Ninth World Music, som med et bagkatalog på nu omkring 60 titler og dermed et lille billede over de mange samarbejdspartnere (tjek selv) han har, sat et markant aftryk. Jørgen Teller har især slået sine folder i sin trio Empty Stairs, hvor han sætter et støjende aftryk på musikken med inspiration fra New Yorks Rhys Chatham/Glenn Branca guitarbaserede støjminimalisme. Nogle af disse tråde samles i duoen Kaptajn Ørentvist.
Lad os lige få talmagien på plads først. Alle tre albums varer 50 minutter og gæstesolisten er henholdsvis i 80’erne, i 70’erne og i 60’erne. Intentionelt?
På Grappa Rules har Kaptajn Ørentvist alliereret sig med den italienske basunist (og tubaist) Giancarlo Schiaffini, som udover sit virke i Italian Instabile Orchestra, også har arbejdet med så forskellige folk som exentrikeren Lol Coxhill, Sonic Youth-guitaristen Thurston Moore og Paul Lovens. Sammen dyrker trioen freejazz/avant-impro som man finde den omkring kollektivet Company og pladeselskabet Incus. Gnidrende filigranmønstre med PO Jørgens’ rullende, subtile drive, hele tiden kommenterende Schiaffinis mutede basun, som lyder som et flygelhorn, i dialog med sig selv, som den talende basun. Tellers akustiske guitar med stålstrenge er nok det nærmeste jeg har hørt ham komme Derek Bailey. En forfriskende, og absolut ikke anakronistisk, improvisationsmusik med en vældig god rapport musikerne imellem.
I lighed med PO Jørgens bygger den franske cornetist, Pierre Bastien, mange af sine instrumenter selv og med hvilke han optræder som et one-man band. Hvis man da ikke lige kan høre ham sammen med Mike Cooper, David Fenech og Lukas Simonis. Vanishing Worlds er et nærmest drømmeagtigt lydbillede med hypnotiske smålyde i mylder. En science fiction lydkulisse, hvor det er summen der er i fokus. Det syder og bobler i en underliggende forunderlig stemning. En dybt fascinerende plade.
På Paradox Island bliver dette trukket endnu længere ud. Med en inter-nordisk besætning er den finske fløjtenist, tenorsaxofonist og tangentspiller Jimi Tenor i centrum. Tenor som har dyrket funket musik, underholdningsmusik af lødig værdi, arbejdet samen med den legendariske nigeranske trommeslager Tony Allen og ligeså legedariske finske orkesterleder Edward Vesala. Jimi Tenor var oprindeligt inspireret af den italienske futurist Luigi Russolo. Hvilket høres i et futuristiske groovy tonesprog Kaptajn Ørentvist+3 benytter sig af. Igen er det det kollektive der fylder. Som et filmlydspor fra galaksen, tændt op af blæserne i fri udfoldelse. Den lidt tynde, i ordets bedste forstand, keyboardlyd minder i høj grad om den måde Sun Ra greb det an. Tenors fløjte giver musikken en luftig uhåndgribelighed. Sfæriske klange med både skønhed og brutalitet.
Med et trekløver af plader får vi på smukkeste vis demonstreret spændvidden af Kaptajn Ørentvists musik, og for mit vedkommende, må ørentvisten godt finde plads i øret.
Allan Sommer
Grappa Rules: PO Jørgens (percussion), Giancarlo Schiaffini (trombone), Jørgen Teller (acoustic guitar). Vanishing Worlds: Pierre Bastien (cornet, homemade instruments), Jørgen Teller (guitar), PO Jørgens (vibraharp, homemade instruments, percussion).Paradox Island: Jimi Tenor flute, tenorsax, keyboard, vocals), Erik Kimestad Pedersen (trumpet), Kristian Tangvik (tuba, electronics), Jørgen Teller (guitar, synth, kalimba), PO Jørgens (drums, percussion, metal, steeldrums, homemade instruments)
