
Katharsis er græsk og betyder renselseproces og især anvendt i en litterær sammenhæng i betydning af en følelsesmæssig renselse eller frigørelse. I Aristoteles’optik er det en proces hvor beskueren til sidst føler en følelsemæssig balance. Hvis man skal være lidt fræk kunne man kalde det et meget stort udtryk af klassiske dimensioner, samtidig med at man kan give det en betydning, vi alle kan genkende.
Den svenske trio Mappe3, baseret i Göteborg-området, kalder dette deres andet album for netop Katharsis. Den saxfunderede musik, skrevet af Martin Jäderberg, besidder en råhed der kunne beskrives som en eksistentiel proces som musikhistorisk starter ved Sonny Rollins og bringer musikken ind i et nutidigt udtryk. Trioen er piano-løs hvilket indebærer at musikken er akkordfri og musikerne således kan forholde sig frit til de fornøjelige melodiske oplæg med en frigørende energi, solidt sat i skabet af bassisten Nils Kristensson og trommeslageren Maria Dahlin. Trioens medlemmer er alle omkring de 30 år og besidder en friskhed, der smitter.
Allan Sommer
Martin Jäderberg (reeds), Maria Dahlin (drums), Nils Kristensson (bass)






















