Er der noget der kan samle folk som et fælles måltid med øl og lækre pølser, således som det fremkommer af coveret. En internationalt sammensat kvartet med de to svenskere, Sture Ericson og Raymond Strid, tyske Alex Dörner og canadiske, men i Sverige bosiddede Joe Williamson, som i øvrigt også er bagmand for pladeskabet, Tilting Converter, er blot et af utallige tilfælde af musikere uden fælles verbalt sprog (måske bortset fra engelsk), der bruger andre ting til at samle sig sammen, her i blandt også musikkens magiske evne til fælles kommunikation.
Samlet set en kvartet med en mangfoldighed i netværket. Et netværk som tæller musikere som Derek Bailey, Ingebrigt Håker Flaten, som indgik i den oprindelige udgave af The Electrics, Paul Lovens, Pat Thomas, Alexander von Schlippenbach, Tony Buck fra the Necks, David Stackenäs, Mats Gustafsson og Barry Guy.
Navnet The Electrics er velvalgt, selvom der ikke indgår elektriske instrumenter. Musikken sitrer imidlertid af elektriske spændinger. De 4 improvisationer starter med trompetflutter og sporadiske lyde, samtidig med at intensiteten breder sig og langsomt stiger til et fortættet lydbillede i kakofoni og musikalske dialoger. Musikken suger og den er svær at ryste af sig. En kondenseret opsummering af freejazz af fineste skuffe.
Allan Sommer
Sture Ericson (tenor saxophone, clarinet), Axel Dörner (trumpet), Joe Williamson (bass), Raymond Strid (drums)
