Nye skiver og bĂžker


flere skiver og bĂžker...

VĂ„re podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bĂžr ha


flere anbefalte skiver...

VĂ„re beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Konserter

En aften i dronernes navn

FINAL DESCENT, BASEMENT, KØBENHAVN, 17. OKTOBER 2024:  Som en del af Final Descent’s koncertserie har Basement denne pĂ„ koncerter i dronemusikkens navn. Final Descent’s mĂ„l er at have koncerter, der er ”spiritual, ecstatic and devotional”. Det har denne aften betydet, at musikken ikke bare bruger droner, men har et stĂŠrkt forhold til, hvad dronerne gĂžr for en oplĂžftende bevĂŠgelse. Dronerne her reprĂŠsenterer ogsĂ„ et sjovt forhold til det improviserede, for selvom der ikke var soloer, er det virkelig en sĂŠrlig form for improvisation, nĂ„r man arbejder med at bruge effekter til at skubbe dronernes toner.

Anna Fosca (DK)
Aftenen begyndte med den drone- og elektrisk styrede Anna Fosca. Det univers, som hendes musik skabte, var som et post-apokalyptisk univers, Ăždelagt af en atomkrig, hvor alt der var tilbage, var rĂžgskyer; se f.eks. den polske film O-Bi, O-Ba: The End of Civilization som eksempel. De loops og lyde, hun skaber, er sjĂŠldent tonale eller rytmiske, men den mĂ„de, hun bruger effekterne pĂ„, giver alligevel en idĂ© om triste, dim akkorder, der kommer frem. Hvis man skal se Fosca som en del af Final Descent’s projekt om en oplĂžftende oplevelse, er det i hvert fald ikke en traditionel oplevelse af oplĂžftende, der gĂžres brug af. Den konstante buldrende basloop og den skrigende sirene-lyd i toppen skaber en fĂžlelse af undergang, men denne undergang er ogsĂ„ yderst smuk. Foscas evne til at arbejde med disse lyde virker bĂ„de bestemt, men ogsĂ„ Ă„bent. Hun ville nogle gange nĂŠrmest danse med en effekt i hĂ„nden, som om den reagerede pĂ„ hendes bevĂŠgelser. Der mĂŠrkes virkelig efter i lyden for at ramme dystopien. Noget, der er unikt i Foscas dommedagsverden, er, at dynamikken fĂžles kontrolleret. Modsat en kunstner som Control Bleeding, gĂ„r det aldrig helt hen i noise, men det bliver aldrig helt ambient. Det er en balance, der virkelig holder fĂžlelsen af en kold, ond verden kĂžrende.

Mats Erlandsson (SE)
Erlandsson, der ogsÄ leger med den elektroniske dronelyd, har en helt anden vision end Fosca. For det fÞrste er hans musik primÊrt tonalt, og meget af musikken loopes ud fra hans autoharp, hvor der er akkordprogressioner. Men det hele tager en udvikling fra smukke akkorder pÄ autoharpen, der lyder som en magisk skov, til senere effekter, der nÊrmest lyder som en moderne gyserfilms lydside. Selv nÄr smÄ melodier spirer frem, undermineres de altid af uhyggeligheden fra bas og de andre hav af droner. Erlandsson, der har en baggrund i elektronisk komposition, fÄr vÊrkerne til at fÞles sjÊldent som om, han bare arbejder med lyden, men der er altid nogle toner, der peger videre mod et stÞrre plot i dronerne. Hvor Fosca skabte oplÞftende musik, der pegede hen mod en trist, dystopisk verden, sÄ er Erlandssons verden altid smuk, selvom der er ondskab bag det. Brugen af en form for autoharpe gÞr, at der er en folkemusikalsk kvalitet. Effekterne gÞr ogsÄ, at autoharpen fÄr en nÊrmest stryger-lyd. Man fÄr nÊrmest en fornemmelse af noget, der fÞles som en gammel verden, der kommer frem i nye klÊder. Dronerne skaber altid rum i musikken, hvilket virkelig gÞr, at man kan mÊrke hver en tone. Mon ikke Erlandssons musik kunne passe ind i andet musik?

Petra Hermanova (CZ)
Det sidste navn pÄ aftenen var den tjekkiske musiker Petra Hermanova. Modsat de to forgÄende kunstnere er meget af Petra Hermanovas musik forskellige sange og ikke ét langt stykke. Meget af det er folkelige sange, der skaber et levende univers, hvor hendes triste, nedadgÄende folkemelodier bliver suppleret af en smuk autoharpspiller, der perfekt komplementerer vokalerne. Hendes sange gÄr fra to akkordprogressioner ind i dronernes mÞrke. Hermanovas univers fÞles pÄ den ene side levende pÄ grund af de folklige melodier, men mÄden hun inkorporerer og improviserer med dronerne gÞr, at man nÊrmest er i mÞde med et spÞgelse fra en fortid langt fÞr denne tid. Autoharpen bliver nÊrmest i flere numre et lille kammerorkester. Hermanovas musik er blevet sammenlignet med grupper som Dead Can Dance, men hvor Dead Can Dance havde meget indflydelse fra vestlig klassisk musik, er Hermanovas musik ramt af et rÞrende mÞde med den europÊiske folkemusik. Det fÞles aldrig helt som store kompositioner, hvilket gÞr, at Hermanova har fundet en mÄde, hvorpÄ hun har kunnet fÄ improvisationen af folkemusik ind i sine droner. Der er en smuk mÄde, hvorpÄ effekterne kan bruges til at skubbe traditioner videre pÄ nye mÄder. Det oplÞftende i Hermanovas musik er, hvordan folketraditionen spilles, sÄ det fÞles som om et orkester af spÞgelsesfolkemusikere hjÊlper gennem dronerne.

Tekst og foto: Nicholas Victor Hein Nielsen


Petra Hermanova