Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

Melissa Aldana er ny, dansk Artist In Residence

Saxofonisten Melissa Aldana bliver ny Artist In Residence i Danmark til september 2016. Den chilenskfødte musiker har i de sidste par år redet på en bølge af succes og var også en del af lærerfakultetet på Summer Session i sommeren 2015. Melissa Aldana vil være til rådighed for det danske jazzmiljø i hele september 2016, og du har også mulighed for at samarbejde med den talentfulde musiker.

Om Melissa Aldana
Melissa Aldana (1988) er født og opvokset i Chile.  Hun blev undervist af sin far Marcos Aldana, en af de største chilenske jazzmusikere. Hun var i en alder af 16 år allerede hovednavn på Club de Jazz de Santiago, som på det tidspunkt var centrum for det chilenske jazzmiljø. I 2013 blev Melissa Aldana den første kvindelige instrumentalist og første sydamerikanske musiker nogensinde til at vinde den prestigefyldte Thelonious Monk International Jazz Competition. Dommerne til konkurrencen var bl.a. Branford Marsalis, Jimmy Heath, Wayne Shorter og Bobby Watson.

Med hjælp fra hendes mentor, den legendariske George Coleman, og tidligere lærer Greg Osby, blandt mange andre, indspillede Melissa de to albums: Free Fall (2010) og Second Cycle (2012) på Greb Osbys prestigiøse Inner Circle Music label, og blev hurtigt en synlig del af jazzscenen i New York, hvor hun havde gigs på steder som Blue Note og Smalls.

I 2014 udgave hun pladen ”Melissa Aldana & Crash Trio”, der har taget hende verden rundt og bl.a også til Danmark, hvor hun både har spillet under Copenhagen Jazz Festival og på Jazzhouse. I august 2015 var hun en del af lærer-fakultetet på Summer Session stævnet på Vallekilde Højskole, hvor hun gjorde stort indtryk på de danske musikere med sit talent, sin personlige tone og sine evner inden for transskribering af musik.

Formål med ordningen
DIVA (Danish International Visiting Artists Programme) er en artist in residence-ordning i Danmark, som har det overordnede formål at udvikle den danske kunstscene gennem den dialog, der opstår, når udenlandske kunstnere møder det danske kunstmiljø.

DIVA-programmet gør det muligt for kunst- og kulturinstitutioner, kommuner og andre professionelle aktører på området at invitere udenlandske kunstnere og kunstnergrupper til at opholde sig i Danmark i en længere periode – typisk af 1-3 måneders varighed. Det er Statens Kunstråd, der står for denne ordning.

I de seneste år har JazzDanmark for eksempel fået musikerne Andrew D´Angelo, Bill Mchenry, Rakalam Bob Moses, Tyshawn Sorey, Aaron Parks og Gilad Hekselman til Danmark.

Om proceduren i Artist in Residence ordningen.
Hvis du som musiker har lyst til at samarbejde med Melissa Aldana i perioden 1. september til 1. oktober 2016; arrangere koncerter, studiesessions, workshops, undervisning el. lign., skal du kontakte projektleder Lars Thor Jensen på mailadressen: ltj@jazzdanmark.dk,  som derefter vil give dig personlige kontaktoplysninger på Melissa Aldana.

Det er selvfølgelig Melissa selv, der bestemmer, hvem hun vil spille med, når hun kommer til Danmark, så udvælgelsen bliver foretaget af hende. Hele proceduren foregår efter «først til mølle» princippet, så dem, der får skabt aftaler og jobs først, har forrang, ligegyldig hvilke typer jobs dette måtte dreje sig om i perioden 1. september til 1. oktober 2016.

I praksis handler det om at I/du/musikeren tager kontakt til Melissa Aldana, ser om der er stemning for et samarbejde, og derefter er det op til jer selv at booke jobbet/studiet/workshoppen el. lign. Der er pt ingen ekstra støtteordninger tilknyttet Artist in Residence ordningen.

Artist in Residence ordningen er støttet af Statens Kunstfond.

Artist in Residence: Melissa Aldana
Periode: 1. september til 1. oktober 2016
Kontakt: Hvis du er interesseret i samarbejde med Melissa, så skriv til Lars Thor Jensen, ltj@jazzdanmark.dk, for at få kontaktoplysninger tilsendt.

(JazzDanmark)

Skriv et svar