Der er ingen der kan beskylde den portugiske bassist Joao Madeira for at lefle for sit publikum. For eksempel når han på sit soloalbum Agui, Dentro (MCD.49.22) med et værk som falder i 2 dele, i den første del over næsten 25 miniutter stryger bassen som en drone og i anden del spiller pizzecato på en næsten uanselig måde. Virkelig udfordrende for lytteren.
På Voz debaixo, som må betyde noget med stemme og bas har han allieret sig med sangerinden og recitatøren Margarida Mestre. Et fokuseret samarbejde, der viser Madeira som en intens og koncentreret bassist. Kan minde om William Parker og når han er ekspressiv, vildbassen Damon Smith. En teatralsk musik med indtagende variation, og meget europæisk i sit udtryk.
Forvent ikke fado med bas, men et resultat af 10 års virke med akkompagnement til teater og dans. Det vibrerer og sitrer, og man er spændt på hvilken retning musikken tager konstant og det er det som gør den spændende at dykke ned i.
Allan Sommer
Joao Madeira (double bass, guitar, field recordings), Margarida Mestre (voice)
