Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

På skive

THE COUNTERFICTIONALS

«An incomplete encyclopedia of gentle emotions»
ZACK’S MUSIC, TCF2502CD

The Counterfictionals er en dansk sekstet tilegnet filmens verden. Gruppens bagmand og komponist Kristoffer Rosing-Schow har en faible for fiktionen som den kommer til udtryk i film. An imcomplete encyclopedia of gentle emotions, er gruppens sophomore album efter den kunstneriske succes med debuten No hay banda, hvor der blevet trukket inspirationsmæssige veksler på filmfolk som Paul Thomas Anderson, Terry Gilliam, Alan Parker, Luc Besson og David Lynch. En font af udtryk som slog igen i musikkens mangfoldighed.

På den nye plade bliver man ligeledes konfronteret med surf, sydamerikanske rytmer, indierock, støvet nocturnejazz, kabaret, you name it, i en herlig mix. Og det understreges af det væld af instrumenter der tages i anvendelse. Udgangspunktet er de film, skuespillere og instruktører som Rosing-Schow har ladet sig inspirere af. I «Poems and Rain», er vi vidner til en imaginær film med Timothée Chalamet som en ung James Joyce og Tilda Swinton. Ungdommelig poetisk længsel med fortællerstemme af David Kerns og vemodig sax der bygger op til et langsomt crescendo med ordløs sang og fjern romantik. I «Norm Anderson’s 3-cent stamp» leveres en hyldest til Fargo med en kærlighedsscene mellem Marge og Norm, hvor theraminen lægger sig legato op ad et tema som folder sig ud nærmest folkemusikalsk med latinamerikanske undertoner. Er vi i Garcia Marquez terræn? «Beatrix and Bill» henter sin tematik fra Tarentino i krydsfeltet mellem kærlighed og drab. Surf-agtig med Maja Romms twangguitar og Rosing-Schows melodika minder det om Ennio Morricones musik. I den uimodståelige «Pupet» dykker vi ned i det univers som Being John Malkovich kredser om, nemlig den usikre følelse af at miste kontrollen over sit liv. Musikalsk vokser melodien gradvist på en måde som Radiohead kunne havde formuleret det.

Slutnumret «The white lodge» er inspireret af både Cthulhu-mytologien, skabt af H.P. Lovecraft og blandet op med David Lynchs Twin Peaks. Et magisk lydbillede, med sitrende strygere hvor vidvinklen synes at være sat på. Mystik og poesi smelter sammen i vidunderlig plade.

Allan Sommer

Kristoffer Rosing-Schow (Theremin, clarinets, altsax, melodica, flute, percussion, piano, electronics), Bjørn Heebøll (drums, percussion), Tove Sørensen (bass), Maja Romm (guitar), Jeppe Zacho (tenorsax, clarinets), Henriette Groth (viola, piano) + Martin Fabricius (vibraphone), Sune Wedam (bass trombone), David Kerns (narration), Anders Banke (bassclarinet, altoflute)