Forventninger er en svær størrelse at have med at gøre. Men det er ikke hver dag at en musiker som har vibrafonen som sit instrument at gøre. debuterer. Er det en musiker som følger i Gary Burtons lyriske spor eller en mere perkussivt og billeddannende som en Bobby Hutcherson vi får at høre eller er det noget helt tredje? Det, i dag, sjældent eksponerede instrument, er mere henvist til koloreringer af en gruppelyd.
Den danske debutant Viktoria Søndergaards fokus ligger et helt andet sted. Hendes kompositioner er centreret om integrationen mellem ord og lyrik tilsat en musik der henter energi fra kammermusik over folk og pop til mere jazzede toner, ja sågar inspiration fra Den danske Højskolesangbog. En uhåndgribelig placering mellem det folkelige og det avancerede.
Stemmen får en stor plads i hendes lydlige univers, hvor ikke mindst sangerinden Elvira Skovsang har en central placering med et vokalforedrag som lægger sig i et det tydelige nordiske sangspor som eksempelvis Björk og mange svenske vokalister har lagt ud. Det er en både sart og nærværende musik Søndergaard præsenterer på sin debut, men personligt ville jeg gerne høre mere orkester end sang. Hvorfor synes japanerne at kirsebærtræer er så smukke? Fordi de ikke varer ved!
Allan Sommer
Viktoria Søndergaard (vibraphone, rap), Elvira Skovsang (vocal, rap), Frederik Blæsild Vuust (piano, vocal, rap), Ida Duelund (bass, rap), Siv Øyunn (drums, rap)
