Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

1,3 millioner fra EU til børns møde med jazzmusik

JazzDanmark har som det eneste projekt med dansk ledelse modtaget penge fra EU’s støtteprogram til de kulturelle og kreative sektorer i Europa, Creative Europe, ved årets uddeling. De 1,3 millioner over tre år er tildelt det nyudviklede samarbejdsprojekt KIDS CAN, som er en turné for unge jazztalenter, der samtidig gentænker måden jazzmusik formidles til børn i et ledsagende børnejournalistprogram.

Projektet løber over tre år, og udføres i samarbejde med Estlands største jazzfestival, Jazzkaar og den anerkendte jazzklub og musikskole Hot Club i Portugal. KIDS CANS helt store hovedattraktion er jazzkaravanen, som består af 15 børnejazzmusikere og 6 børnejournalister der hvert år vil rejse rundt i Europa til en række workshops og koncerter sammen med en gruppe musikalske mentorer. Her vil de på tværs af kulturer og landegrænser forny måden publikum møder musikken på bl.a. ved at give unge publikummer mulighed for at møde inspirerende musikere og formidlere på deres egen alder.

Børn lærer børn
Der er I disse år et øget fokus på at skabe nye måder at introducere børn for jazzmusik – både når det kommer til at spille og lytte. Projektleder Eva Frost udtaler:

«I Danmark har vi en stærk tradition på børnejazzområdet, hvor professionelle musikere giver børn uforglemmelige oplevelser landet rundt. Med dette projekt kombinerer vi nu fremadsynede musikundervisningsmetoder med en vision om at lade unge jazztalenter spille for et publikum på deres egen alder. KIDS CAN vil vise, at børn kan spille med samme følelsesmæssige indlevelse som voksne musikere og det er håbet, at et publikum, der kan spejle sig i de musikere de lytter til, får mod på selv at kaste sig ud i at spille musik.»

Deltagere
De tre partnere i projektet vil hvert år sammensætte nye grupper på henholdsvis fem talentfulde musikere i alderen 9-14 år og to børnejournalister i alderen 12-17 år. Børnejournalisterne rekrutteres i samarbejde med lokale børnemedie-initiativer og vil i Danmark indbefatte et spændende samarbejde med Børnejournalistuddannelsen i Børnenes Hovedstad Billund. Deltagerne vil rapportere og understøtte børn-til-børn-mødet, ved bl.a. at vise, hvordan jazzoplevelsen er i børns øjne og ører, og dermed gøre musikoplevelsen til noget der både er for, med og af børnene selv. De musikalske talenter vil i Danmark blive udvalgt i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival, som også vil udgøre en platform for både workshops og koncerter på dansk jord.

Udbredelse
Projektet ligger i god tråd med JazzDanmarks øvrige indsats for børn og unge, som lægger vægt på temaer som talentudvikling, kønsbalance og publikumsudvikling. KIDS CAN vil udover børneaktiviteterne også lægge vægt på udbredelsen af de erfaringer der bliver gjort i projektet, dels ved et omfattende evalueringsarbejde men også ved en offentlig konference omhandlende resultater og den videre udvikling på området i slutningen af projektperioden.

Projektet er hovedfinansieret af Creative Europe og er derudover finansieriet af de medvirkende partnere. På dansk grund tæller det JazzDanmark, Copenhagen Jazz Festival og Børnejournalistuddannelsen ved Capital of Children.

________________________________________

Om JazzDanmark
JazzDanmark er den danske genreorganisation for jazz. JazzDanmark bidrager til at udbrede jazzen og udvikle hele musiklivet, ved at skabe værdi for mennesker gennem nye møder, oplevelser og samarbejder i og omkring jazz i Danmark og dansk jazz i udlandet. Med initiativer som den landsdækkende JazzCamp for Piger, det nordiske improvisationsstævne Fabula, JazzStrings og det nystartede sommerstævne Jazzdalen, er det langt fra det første initiativ for yngre målgrupper for JazzDanmark, og nærværende projekt bekræfter organisationens rolle som en central aktør på børnemusikområdet.

Følg med på www.jazzdanmark.dk for løbende informationer om KIDS CAN.

Mere info:
Kontakt Projektleder Eva Frost, eva@jazzdanmark.dk, +45 33454308

(JazzDanmark)

Skriv et svar