Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

42 børn fra Norden mødes til improvisationsstævne i Torshavn

Fra på torsdag 15. marts og frem til mandag den 19. marts mødes 42 drenge og piger i alderen 9-13 år på Færøerne til improvisationsstævnet Fabula.

Fabula samler hvert år musiktalenter mellem 9-13 år fra forskellige nordiske lande til et fire dage langt musikstævne med fokus på improvisation.

Stævnet har eksisteret siden 2015 og er et karavanestævne, der hvert år flytter til et nyt land. Indtil videre har Fabula været afviklet i Danmark på Kolding Musikskole og i Norge på Stavanger Kulturskole. I år vil stævnet finde sted i Torshavn på Færøerne i samarbejde med Torshavn Musikskole. Deltagerne er en blanding af gengangere og nye deltagere, der alle er tilknyttet en lokal musikskole i ét af deltagerlandene.

Det er ikke kun deltagerne, der har vokseværk
Når Fabula starter på torsdag d. 15. marts, er det med endnu et partnerland ombord. Udover elever fra Kolding Musikskole i Danmark, fra Stavanger Kulturskole i Norge og fra Tórshavnar Musikkskúli i Færøerne vil der som noget nyt også deltage musikskoleelever fra Grønland. De grønlandske deltagere kommer fra Musikskolen Serravik i Sisimiut og vil sammen med de andre musikglade børn henover det fire dage lange stævne komme på en musikalsk kulturudvekslingsrejse, der både vil byde på nye metoder inden for improvisationsundervisning og nye venskaber på tværs af landegrænserne.

Hvordan siger man improvisation på ‘nordisk’?
De 42 børn vil under stævnet spille, snakke og bo sammen med jævnaldrende fra andre nordiske lande. Børnene vil udveksle nordiske toner på tværs af deres respektive modersmål, som er det eneste, der vil blive talt på Fabula. Selvom børnene sandsynligvis ikke vil forstå alt, hvad hinanden siger, vil kommunikationen ikke blive et problem på stævnet, hvor det, der ikke kan forstås gennem tale, må forstås gennem musikken.

Det fire dage lange stævne bygger på den stolte nordiske musikundervisningstradition, hvor der især inden for børnejazz er nye spændende metoder i brug lige nu.

Fabula angriber børneimprovisationsundervisning på en helt ny måde ved ikke at se det som et ’krydderi’ på en ellers traditionelt rytmisk holdundervisning, men som det centrale element i undervisningen. I løbet af stævnet vil de syv undervisere fra de fire deltagende lande undervise børnene i både mindre, blandede grupper og i et bigband under navnet Big Fabula Jungle Orchestra.

Resultatet af elevernes arbejde kan opleves til en offentlig koncert på spillestedet Reinsaríið i Torshavn søndag aften. Koncerten er åben for alle, der måtte være på de kanter.

JazzDanmark vil under stævnet lægge billeder op på instagram og facebook, så hvis du ikke allerede følger JazzDanmark, er der nu en oplagt grund til at begynde.

Samarbejdspartnere
Fabula 2018 er skabt i samarbejde mellem JazzDanmark, Kolding Musikskole (DK), Stavanger Kulturskole (NO), Torshavn Musikskole (FO) og Sisimiuts Musikskole Serravik (GRL). Fabula er derudover støttet af Nordisk Kulturfond, Nordisk Kulturkontakt – VOLT, Nordens institut i Grønland – NAPA, Koda-Føroyar, Gramex-tónleikarar og Havnar Jazzfelag.

(jazzdanmark.dk)

Skriv et svar