I april 2014 var der på den årlige jazzmesse jazzahead! i den tyske by Bremen fokus på nutidig dansk jazz. Ved en række koncerter blev ung dansk jazz markedsført på bedste international vis.
Den 24. november var vi atter i Bremen. Denne gang dog på den københavnske koncert- og teaterscene af samme navn, hvor den årlige Danish Music Awards (DMA) Jazz blev afviklet i regi af organisationen Jazzdanmark, præsenteret af den danske TV-kendis, Adrian Hughes, og under medvirken af en række unge og yngre musikere, en enkelt ældre, samt et stort og imponerende veloplagt publikum.
Den generelle forberedelse og gennemførelse af dette show, Jazzdanmark (den samlende organisation for alt hvad der kan krybe og gå indenfor dansk jazz) havde valgt en iscenesættelse, som man kender dem fra TV. Dvs. masser af blinkende lys, en kraftig forstærkning af al musik, men imponerende flot i al sin nutidighed. Der var intet fodslæbende nu-skal-i-høre-hvad-jazz-er i den præsentation. Flot og professionelt!
Velkomst ved fru kulturministeren Marianne Jelved. Et forsigtigt, underspillet og diskret bevis på, at professionelle politikere sagtens kan snakke stolper op og stolper ned om noget, som de kun har et perifert kendskab til og indsigt i.
Men hun kludrede da ikke i det og byttede ikke rundt på navne, steder og begivenheder.
Det gjorde så til gengæld aftenens konferencier, Adrian Hughes, der står bag TV-programmer hvor kunst og finkultur præsenteres og drøftes overfladisk og humoristisk – for ellers glider det jo ikke ned hos mainstreamseeren. Således var også Hughes «optræden» ved DMA. Et måske knapt så oplagt valg…
Først en kort omtale af de optrædende ved DMA 2014:
Første indslag var fire ganske unge piger, der forgangne sommer medvirkede i en jazzcamp for piger og hvor de for første gang havde prøvet at spille jazz. Det virkede som en slags X-Faktor med jazz på og pigerne virkede ikke som om de helt forstod, hvad det hele gik ud på. Et glimrende initiativ, der dog måske ikke skulle have indledt en begivenhed, hvor man angiveligt fejrer det bedste af det bedste.
Den annoncerede koncert med Jacob Anderskov «Strings, Percussion & Piano» måtte aflyses, da hovedpersonen sad fast i en lufthavn i Grønland! Så det blev The Orchestra (www.theorchestra.dk) – et af Danmarks mest respekterede privat drevne big bands udi såvel regulær som mere eksperimenterende big band jazz – der med kort varsel indledte live-afdelingen for alvor ved DMA Jazz 2014. Her backede The Orchestra den norske operasangerinde, mezzosopranen Tuva Semmingsen i tre numre fra den gyldne swingtid. Hvorfor man havde valgt lige netop den sangerinde til det repertoire havde jeg svært ved at forstå. Hendes jazzfeeling lod meget tilbage at ønske og hendes skolede stemme tilførte bestemt ikke musikken nogen glød. Det gjorde til gengæld klangen fra det flot spillende orkester og selvom der var assistenter på halvdelen af pladserne, sad arrangementerne lige i skabet. En fuldgod erstatning.
Næste band på scenen var en gruppe, ledet af barytonsaxofonisten Aske Drasbæk (www.askedrasbaek.dk). Smuk, følsom og underspillet kammerjazz, der lægger sig smukt i kølvandet efter Paul Desmond og Mulligan, når sidstnævnte var i sit lyriske hjørne. Enkle, velharmoniserede melodier spillet uden de store armbevægelser af Drasbæk, to guitarister, bas og trommer. Det ville jeg gerne have hørt lidt mere af.
Jakob Bro / Thomas Knak (her med bassisten Nicolai Munch-Hansen). Denne duo (JB (g) og TK (Mac), www.jakobbro.com) fik i 2013 DMA Jazzprisen for Årets Jazzudgivelse (www.jakobbro.com). Alle rytmespor stammer fra en computer og alle andre lyde er manipuleret elektronisk. D’herrer Bro, Knak og Munch-Hansen stod på scenen og gennemspillede lydbilleder tilsat visuals, dvs. gamle lysbilleder fra de svenske skove, selvfølgelig efterfølgende manipuleret digitalt. Jeg skal ikke underkende, at dette soniske udtryk kan virke dragende – et par minutter. Men så er alting også sagt. Jeg mindedes firsernes amerikanske og engelske fake jazz invasion; musikere, der ikke kunne, men bare lod som om de spillede jazz. Med det i hukommelsen og på den baggrund kunne jeg blot trække smilende på skuldrene.
Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter (www.detglemtekvarter.dk). Begrebet Jazz and Poetry har fået en ny opblomstring i Danmark. Primært ældre digtere finder sammen med unge musikere og udarbejder i fælleskab et kunstnerisk udtryk, der som oftest overvejende fungerer på digterens betingelser. Søren Ulrik Thomsen havde sin storhedstid i firserne og hans digte har da også et strejf af årtiets livstrætte og selvmedlidende skyer over sig. Men musikken havde en ganske anderledes opløftethed, ja, nærmest lidt småmuntert over sig. Som om musikerne ville vise, at livet er altså ikke udelukkende skuffelser og tristhed.
Emil de Waal / Elith «Nulle» Nykjær / Søren Kjærgaard / Gustaf Ljunggren (www.emildewaal.dk) fik prisen for Årets Danske Jazzudgivelse i 2013. Overraskende, fordi der er intet hipt, trendy eller indadvendt ved gruppens musik. Der spilles enkle melodier, musikerne giver hinanden lov til at vise hver deres særpræg og ud af det kommer en genreløs glædesfuld og ukompliceret musiceren. De fire musikere kommer fra hver deres del af musikken, har umiddelbart ikke særligt meget tilfælles, men fusionen mellem dem er yderst fornøjelig og tilfredsstillende. Der spilles musik for musikkens skyld. Og for første gang ved den officielle del af DMA 2014 kunne der spores ægte spilleglæde på scenen. Gruppens enkle musik og åbenbare glæde ved musikken og hinanden bredte sig ud i hele salen og man sad og ønskede at koncerten aldrig ville stoppe. Ikke mindst den nu 78-årige klarinettist Elith
«Nulle» Nykjær samler hele det 20. århundredes klarinetspil op til ét samlet udtryk. Storslået!
Og nu til prisvinderne:
Årets Danske Vokaljazzudgivelse:
Sinne Eeg – for udgivelsen «Face The Music». (Stunt Records).
«Sammen med en evne til at formidle sine tekster på en vedkommende facon, besidder vinderen en overlegen beherskelse af sit instrument. Kompositionerne er stilsikkert funderet i jazzens traditioner samtidig med, at de besidder ørehængende originalitet. Vinderen udfordrer sig selv og tvinger sig ud af sin komfortzone, hvor hun alligevel befinder sig uhyggeligt godt. Med sin udgivelse fremstår hun som en sangerinde, der har udviklet sig til den mest utvungne stemme i dansk jazz».
Årets Danske Jazzkomponist (præsenteres i samarbejde med DJBFA):
Maria Faust (bildet)– for udgivelsen «Sacrum Facere» (Barefoot Records).
«Det ligner ikke helt noget, man har hørt før, men efterhånden får man gennem forløbet uundgåeligt et billedligt indtryk af en kultur omsat i toner.
Gennem udnyttelse af sine rødder har vinderen skabt en særpræget og smuk kombination af stramt kontrollerede kompositioner blandet med frie improvisationer».
Årets Nye Danske Jazznavn:
Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet – for udgivelsen «Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet» (Eget label).
«Håndværket er i dén grad i orden og musikken er nysgerrig, udforskende, inviterende og underholdende! Gruppen tager jazzgenren i egen hånd, frigør sig fra konventionerne og bidrager hermed til, at den bevæger sig i nye retninger».
Årets Danske Særudgivelse:
Maria Faust – for udgivelsen «Sacrum Facere» (Barefoot Records).
«Lige fra begyndelsen af sin professionelle karriere har vinderen vist sig som en musiker, der er helt sin egen og besidder et rigt musikalsk tonesprog. Med albummet der er nomineret for i aften, vedholder vinderen ikke bare disse kvaliteter, men formår også, at definere et unikt mødested for jazzen og de Estiske folketoner».
Årets Danske Jazzudgivelse:
3xHess – for udgivelsen «Music For Mom & Dad» (Gateway).
«Nysgerrigt, modigt og ufatteligt tight. Musikken bliver ved med at overraske hele albummet igennem og stemningen på pladen skifter flere gange – dog uden at tabe lytteren. Meget elegant! Der bliver spillet fortrinligt sammen, og selvom der synes at blive leget og brudt rammer, så fremstår udtrykket hele tiden som en smuk helhed».
Årets Børnejazznavn:
Jazz Five.
«Det var dem, der havde mest gang i den og det var dem, der kunne få én op at køre. Musikken var så god, de spillede godt og var meget til stede. Det var fedt fordi det var lige sjovt for store og små. Man kunne mærke, at de selv syntes det var sjovt at spille sangene og så blev man også glad!»
Live Jazz Danmark Prisen (præsenteres i samarbejde med Koda):
Gladsaxe Jazzklub.
«En succes uden sidetykke drevet frem af ildsjæle med et utroligt aktivitetsniveau. Man er ikke bange for nye tiltag, produktudvikling og afprøvning af grænser. Et utroligt engagement og arbejdsomhed, har formået at skabe en stemning af hygge, sammenhold og musikalsk nysgerrighed. Der ydes endvidere en flot pædagogisk indsats for udbredelsen af en viden om jazzen, som går et par spadestik dybere end det man almindeligvis oplever i landets jazzklubber. Her er tale om ildsjæle, der skaber en masse gode oplevelser, både for publikum, børn som voksne, men så sandelig også for os musikere».
P8 Jazz Prisen:
Poul William Falck.
«Poul William Falck modtager prisen for hans vilje og ildsjæl i forbindelse med orkesterinitiativer i Odense og omegn samt for oprettelsen og vedligeholdelsen af det odenseanske spillested Jazzhus Dexter og den deraf betydelige styrkelse af jazzen på Fyn».
Årets DMA Jury bestod af Christian Munch-Hansen (musikskribent/Politiken), Le Gammeltoft (radiovært/DJ), Stine Danving (radiovært P8 Jazz), Jes Halding (formand for Jazzselskabet/Aarhus), og Wim Wabbes (kunstnerisk leder/Handelsbeurs Concertzaal, Gent, Belgien).
Og så sluttede aftenen ellers af med bunke jam, med kyndig bund lagt af Hugo Rasmussen og hans til lejligheden sammensatte DMA Jam Band.
Text: Niels Christensen
Foto: James Hjertholm
