Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Konserter

DMA Jazz 2015-priser utdelt

BREMEN TEATER, KØBENHAVN, 30. NOVEMBER 2015: Mandag den 30. november lagde Bremen Teater i København hus til årets store awardshow for den danske jazzscene. Otte prestigefyldte priser blev uddelt.

Over 650 gæster var med i salen, og lytterne på P8 Jazz fulgte med i radioen, da den danske jazz blev hyldet på Bremen Teater i København. Sammen med beatpoeten Claus Høxbroe styrede aftenens værter, Master Fatman og Stine Danving, publikum igennem et festligt program med uddeling af i alt otte priser.

Prisoverrækkelsen blev krydret med indslag fra blandt andre DR Big Bandet, Maria Faust og 3xHess. Ibrahim Electric og Palle Mikkelborg sluttede showet af til stående klapsalver fra salen, og Master Fatman bød velkommen til efterfest med ordene: «Husk ikke hvad du kan gøre for jazzen, men hvad jazz kan gøre ved dig.» 

40 minutter, der får hjertet til at flyde med
I kategorien Årets Danske Jazzudgivelse løb guitaristen Jakob Bro med sejren blandt de seks nominerede. «Gefion» er Jakob Bros første udgivelse som kapelmester på det anerkendte tyske label ECM. På det 40 minutter lange album spiller han sammen med den norske trommeslager Jon Christensen og den amerikanske kontrabassist Thomas Morgan. Jakob Bro fik følgende ord med fra akademiet:

”Albummet er et destillat af det, som orkesterlederen er en mester i. De frie, flydende og strømmende ballader rendyrkes her. Det er et band, der har lavet en nutidig jazzplade, der i løbet af 40 minutter får hjertet til at flyde med. Det er meditativt, givende og behageligt at lytte til.”

Jakob Bro blev overrasket og glad for prisen. Han tog ydmygt imod:

”Mens jeg sad her i salen, tænkte jeg over, hvor mange andre der også har fortjent prisen her. Vi har virkelig en frodig musikscene i Danmark, som jeg er stolt af at være en del af. For mig har Gefion været starten på noget nyt  jeg har i langt højere grad tænkt mit instrument ind i kompositionerne.”

Ingen respekt for konventionerne
En af aftenens store vindere blev bandet Horse Orchestra, som fik hele to priser – Årets Danske Særudgivelse og Årets Nye Danske Jazznavn – for albummet ’Living The Dream’. En af juryens begrundelser lød:

”Bandet består af unge musikere, som ikke har nogen respekt for konventionerne. De gør akkurat, hvad de vil uden at skele til, hvad andre musikere gør. De kan kaste sig ud i en New Orleans-komposition fra 1920’erne i det ene øjeblik og jazz fra Chicago fra 60’erne i næste og spille begge stilarter med lige stor overbevisning – samtidig med at de tilfører musikken et personligt og originalt præg.”

Derudover fik Claus Waidtløw prisen som Årets Danske Jazzkomponist for musikken til ’Claus Waidtløw & The Orchestra feat. Jeff Ballard’, mens Sinne Eeg for andet år i træk vandt i kategorien Årets Danske Vokaljazzudgivelse – denne gang med bassisten Thomas Fonnesbæk for deres fælles udgivelse «Eeg – Fonnesbæk».

Børnejazzprisen gik til Univers på vers, der er ledet af komponist og basunist Anders Jacobsen, spiller latinamerikansk inspireret jazz med finurlige danske tekster. Blandt sangene finder man for eksempel en Bakterie Rumba og en Rotteblues.

Fine priser til ø-festival og Jazzy Days’ formand
En vigtig del af DMA-showet er at hylde de ildsjæle, der knokler i kulissen for at give publikum og musikere gode koncertoplevelser.

Live Jazz Danmark Prisen gik i år til Femø Jazz Festival, mens P8 Jazz Prisen gik til formanden for Jazzy Days i Tversted, Niels Ole Sørensen.

Hidtil største jury
I år er den traditionelle jury skiftet ud med et akademiet med hele 17 medlemmer.

Akademiets medlemmer i 2015 er Brian Petro (Radio Jazz), Christine Stephan (Jazzthetik, Tyskland), Cæcilie Norby (musiker), Emil Hess (ToneArt), Ernst-Wiggo Sandbakk (Trondheim Jazz Festival, Norge), Georgina Høxholm (Nordic Artists Management), Jacob Roved (Dansk Jazzmusiker Forening), Jakob Baggesen (Modern Jazz Days), Jan Granlie (Salt Peanuts), Karsten Aalholm (Det Jyske Musikkonservatorium), Niels Overgaard (Jazznyt), Ole Kjær (Gladsaxe Jazzklub), Olga Witte (Jazzselskabet i Aarhus), Peter Danstrup (musiker), Peter H. Larsen (JazzSpecial), Pia Juul (forfatter) og Soma Allpass (musiker).

Vinderen af Børnejazzprisen er fundet via publikumsafstemninger under Copenhagen Jazz Festival samt en børnejury, der har kåret deres favorit ved et stort koncertarrangement under efterårets BUSTER Filmfestival.

Vinderne ved Danish Music Awards Jazz 2015:

Årets Danske Jazzudgivelse  
Jakob Bro – for udgivelsen ’Gefion’ (ECM)

Årets Danske Jazzkomponist (uddeles i samarbejde med DJBFA)
Claus Waidtløw & The Orchestra feat. Jeff Ballard – for udgivelsen ‘Playhouse’ (Gateway)

Årets Danske Særudgivelse  
Horse Orchestra – for udgivelsen ‘Living The Dream’ (Barefoot Records)

Årets Danske Vokaljazzudgivelse  
Sinne Eeg og Thomas Fonnesbæk – for udgivelsen ’Eeg Fonnesbæk’ (Stunt Records)

Årets Nye Danske Jazznavn   
Horse Orchestra – for udgivelsen ‘Living The Dream’ (Barefoot Records)

Børnejazzprisen
Univers på vers

Live Jazz Danmark Prisen (uddeles i samarbejde med KODA) Femø Jazz Festival
P8 Jazz Prisen
Niels Ole Sørensen – formand for Tversted Jazzy Days

 (JazzDanmark)

Skriv et svar