RED SEA JAZZ FESTIVAL: Mandag 25. august. SĂžndag lidt over midnat. Kom tilbage til hotellet efter en lang dag og havde lyst til et enkelt glas rĂždt vin fra et lokalt distrikt i den dejligt air conditionerede bar i receptionen.
Den russiske tjener: âThis one is from the place, weâre destroying right now.â
Mig: âĂÞÞÞh â excuse me..?
Russisk tjener: âYes â Gaza!â
Jeg tog et glas sur Merlot fra 2012 i stedet for. Selv en halvdÄrlig Merlot er at foretrÊkke fremfor en vin fra et omrÄde, hvor uskyldige bliver drÊbt hver dag. Og specielt nÄr den bliver introduceret pÄ den mÄde.
Morgenmadstabernaklet pĂ„ hotellet fortjener et kapitel for sig selv. Mit hotel er hotellet for Ăžvre middelklassefamilier med bĂžrn. NĂ„r bĂžrnene er utilfredse â og det er de tit â hviner eller skriger de til de fĂ„r deres vilje. Ărepropperne kom i, da hele to unger ved nabobordet var utilfredse med forĂŠldrenes mangel pĂ„ opmĂŠrksomhed â Smartphones fylder meget, selv ved morgenbordet…
NĂ„, nu har jeg overbevist mig selv om, at jeg skal vĂŠre positiv, at musik og politik bĂžr vĂŠre to adskilte stĂžrrelser og at jeg er her primĂŠrt for musikkens skyld. Alt det andet â det, som omgiver mig fra morgen til aften og som derfor er svĂŠrt at se bort fra â mĂ„ sĂ„ vente til senere i forlĂžbet.
Koncertdag nr. 2 i det rustikke festivalomrĂ„de indeholdt desvĂŠrre kun en koncert for mit vedkommende. To andre â sangerinden Kellylee Evans og Lee Konitz â var aflyst, angiveligt pga. dels sygdom, dels transportproblemer.
Men hvilken!
Ofri Nehemya & Shachar Elnatan Quartet Ofri Nehemya (dr),Shachar Elnatan (g),Gadi Lehavi (p),Tal Mashiach (b).
Egentlig havde jeg ikke de store forventninger. PĂ„ scenen stod det gennembankede Yamaha fra dagen fĂžr og inden koncerten hĂžrte jeg den desperate klaverstemmer forsĂžge at rette det op.
De annoncerede navne var totalt ukendte for mig. Eneste info er et foto pÄ festivalens hjemmeside, der viser fire ganske unge mÊnd med generte smil. Ingen ord om hvem de er, hvad de spiller og hvorfor de er havnet her.
Ind pÄ scenen kommer de. Fire skoledrenge, ikke en dag over tyve. Pianist, guitarist, akustisk bassist og trommeslager. De tÞr nÊrmest ikke kigge ud pÄ publikum. De bliver modtaget med diskret applaus. Lidt stemning af bas og guitar. NervÞse Þjenkast. Der tÊlles for.
Og sĂ„ Ă„bnes der en verden, som ingen blandt publikum vist â og i sĂŠrdeleshed ikke salt-peanuts* udsendte â havde forventet.
En smukt disponeret guitarintro fĂžrer over i et let, elegant og melodisk smukt tema. Hmm â de er vist ikke helt uefne, de unge mennesker, tĂŠnker jeg, mens et smil sĂ„ smĂ„t er i gang. En guitarsolo hvor Shachar Elnatandisponerer sine linjer fornemt, mens han samtidig lĂŠgger smĂ„, fine akkorder – Jim Hall/John Scofield-style, fĂžlges op af pianisten Gadi Lehavis meget velformulerede og lyriske solo med tydelig inspiration fra Lyle Mays i hans bedste periode i slufirserne. Bassist Tal MashiachlĂŠgger en solid bund og trommeslager Ofri Nehemyabacker diskret, men absolut med pondus.
De kan spille, de knÊgte. Inspirationskilderne er tydelige, bÄde i kompositioner og i de individuelle prÊstationer. Men de behersker deres instrumenter og har et tydeligt fint indbyrdes forhold. Mange smil krydser scenen under hele koncerten, og de bliver bredere som koncerten skrider frem.
IsĂŠr imponerer trommeslager Ofri Nehemya mig. Hans spil er afventende og uhyre modent. Ikke noget med at âgĂ„ medâ pĂ„ alle solistens rytmiske narrestreger. SĂ„ hellere underspille eller helt stoppe flowâet for at give fuldt fokus til solisten. Min sidemand oplyser, at han blot er tyve Ă„r gammel og fĂžrst er begyndt at spille som 15-Ă„rig. At han samtidig er komponist til stĂžrstedelen af musikken, Ăžger blot respekten yderligere.
Andet nummer indledes med hvad der kan kaldes âmanipuleret Fender Rhodesâ. PianistGadi Lehavis spiller enkle figurer som han ganske blidt kĂžrer gennem noget, der ligner en gammeldags tonegenerator. Den sĂŠtter en feed-back i gang, som han blidt og musikalsk benytter som underlag for en enkel temaprĂŠsentation pĂ„ Yamaha-hakkebrĂŠdtet. Igen overraskes jeg af den modenhed han viser â blot 19 Ă„r gammel. Hans solo pĂ„ Fender Rhodes pĂ„ samme nummer er til gengĂŠld langt fra ovennĂŠvnte Mays. Her har han fat i Chick Coreasflyvske tonerĂŠkker. Vi kommer vidt omkring.
SÊtlisten ligger i Gadi Lehavis brystlomme. Allerede efter tredje nummer lader det til, at den bliver droppet til fordel for hvad musikerne har allermest lyst til at spille. Og gennem resten af koncerten vokser og vokser musikken, uden at den pÄ noget tidspunkt er ved at sprÊnge sig selv i luften.
Jeg har hele tiden fornemmelsen af, at de fire unge mĂŠnd lige kan give den et par ekstra tryk pĂ„ speederen, og bliver da heller ikke skuffet. En forrygende flot og nyharmoniseret udprĂŠget mellemĂžstlig udgave af âYou And The Night And The Musicâ afslutter gruppens 70 minutters sĂŠt og efterlader mig overrasket og ret tilfredsstillet.
Jeg har hÞrt fire unge mÊnd give deres bud pÄ fremtidens musik. Musik, der samler de seneste 30 Ärs stilbredde op, blander den med mellemÞstlig melodik og rytmik og tilfÞrer denne nye hybrid en god gang ungdommelig energi.
Kunne vi sÄ lige fÄ Ofri Nehemya & Shachar Elnatan Quartettil Skandinavien! Og gerne til sommerens festivaler.
Tekst og foto: Niels Christensen
(Foto: Ofri Nehemya & Shachar Elnatan Quartet)