Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

Copenhagen Jazz Festival 2024 åbner fredag

Den 45. udgave af Copenhagen Jazz Festival rummer tidens store internationale jazzstjerner, alternative hovednavne, globale rødder fra de afrikanske og amerikanske kontinenter, mellemøstlige vingesus, asiatiske avantgarde visits samt det allerbedste fra den hjemlige jazzscene.

Vi har bl.a. inviteret kunstnere som Meshell Ndegeocello, Cecile McLorin Salvant, Myra Melford og Lakecia Benjamin, som hver især er eksempler på internationale hovednavne med stærke, selvstændige kunstneriske visioner.

“Making music is the rare moment that I feel raceless and genderless”. Sådan beskriver den produktive Grammy-vinder, multiinstrumentalist, producer m.m. Meshell Ndegeocello (foto) sin kunstneriske identitet og understreger dermed også det potentiale, som findes i mødet med jazzen

Andre forbilleder er kunstnere som Moor Mother (frontperson i Irreversible Entanglements) og ØKSE med bl.a. Mette Rasmussen, Savannah Harris og Val Jeanty (sidstnævnte også en del af Berklee Institute of Jazz and Gender Justice, som adresserer køn- og raceuligheder i jazzen). Uanset om man kommer ud af en spirituel åre som jazzlegenden Charles Lloyd, undersøger sit kulturelle ophav som vokalisten Cécile McLorin Salvant eller er et protestband som Irreversible Entanglements, så er musikken et rum for samhørighed, gensidighed og solidaritet.

Blandt de øvrige hovednavne finder man ANOHNI and the Johnsons, Rufus Wainwright, Joshua Redman Group & Gabrielle Cavassa, Bill Frisell, Veronica Swift & DR Big Band, Tom Skinner, Isaiah Collier, Gretchen Parlato / Lionel Loueke, Cæcilie Norby, Jakob Bro, GinmanBlachmanDahl og mange andre.

Fokus på repræsentation, genremøder og fællesskaber
På den traditionsrige jazzplæne i Kongens Have åbner Copenhagen Jazz Festival fredag den 5. juli med det helt nye tema Krydsklange, der har fokus på mødet mellem den klassiske og improviserede musik med seks nye kammerjazz-projekter, herunder den officielle åbningskoncert dedikeret til kultmusikeren-/komponisten Moondog. Jazz var oprindeligt det første, seriøse alternativ til klassisk musik, og i dag er den for længst blevet et genreområde, som bidrager med nye idéer til fornyelse af begge stilarter.

I kølvandet på den seneste tids fokus på udfordringer med kønsubalance og repræsentation i musikbranchen er det værd at bemærke, at CJF siden 2014 har præsenteret temaet Wild at Heart med bl.a. Excelsior, Maria Laurette Friis, Puce Mary, Jomi Massage m.fl. og samme år lancerede den landsdækkende JazzCamp for Piger (med JazzDanmark) med forbilleder som Selvhenter og Marilyn Mazur.

Det er de tiltag, som årets nye talk-serie Song X med fremadstormende stemmer fra næste generation (Amalie Dahl, Allen Anjeh, Viktoria Søndergaard m.fl.) bygger videre på i en opdateret 2024-udgave. Det finder sted i Byhaven, hvor festivalen også præsenterer 20 koncerter med det bedste fra vækstlaget og den uafhængige scene. Derudover er CJF medarrangør af Vingesus i Nordvest (med Dansk Flygtningehjælp) med internationalt musikalsk udsyn og fire talks med fokus på kunstnerisk skaben, repræsentation og solidaritet.

Samlet set tæller festivalen temaerne: International Jazz Highlights, Something Else, Danish Jazz Highlights, Roots & Global Voices, Krydsklange i Kongens Have, Avantgarde Visits / Copenhagen Underground, Vingesus i Nordvest, Song X og Jazz for Kids. Sidstnævnte finder sted på Frederiksberg 8.-12. juli i en udvidet udgave.

Copenhagen Jazz Festival 2024 i tal: 10 dage, 120 venues, 1100 koncerter
Det særlige ved Copenhagen Jazz Festival har siden begyndelsen i 1979 været kombinationen af de store aftenkoncerter med et mangfoldigt tilbud af koncerter i byens parker, på torve og pladser, hos de mange velkuraterede spillesteder og foreninger, mere eller mindre legendariske jazzbarer og vildtvoksende undergrundsfraktioner, som alt sammen er med til at gøre København til en fantastisk jazzby, som vi fejrer for 45. gang den 5.-14. juli med flere end 1100 koncerter fordelt på 120 spillesteder og arrangører i hele hovedstaden.

Copenhagen Jazz Festival nyder bred opbakning fra Statens Kunstfond og henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommune samt en i år ekstra bred palette af landets kulturbærende fonde. Det er vi både stolte af og uendeligt glade for.

Kenneth Hansen
Festivalleder

Det skriver medierne:
David Dyrholm, Politiken: «Her i 2024 står programmet for Copenhagen Jazz Festival ualmindeligt skarpt. Vi er simpelthen tilbage i omdrejninger, og et tykt lag stjernestøv er spredt over siderne – især den amerikanske scene er stærkt repræsenteret med plads til både garvede ikoner og yngre trendsettere.»

Rune Lykkeberg, Information: «Hvert år på Copenhagen Jazz Festival bliver byen forvandlet til et virvar af koncerter, som viser os, hvordan sande individualister træder i karakter i fællesskabet med andre. Det er dér, hvor Copenhagen Jazz Festival kommer ind i billedet som vidunderligt forbillede på en anden form for fællesskab. Musikken er ikke noget, man står nede og kigger op på projektioner af på storskærme. Den udspilles i åbne byrum mellem os.» (fra en kommentar i forbindelse med 2023-festivalen)

(Pressemelding fra Copenhagen Jazz Festival)