Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

De kom fra månen og sejrede i Ung Jazz

Afslutningen på den 17. udgave af danske Ung Jazz blev et kæmpe tilløbsstykke, da to bands fra henholdsvis Aarhus og Kalundborg tørnede sammen til finalen i et udsolgt Jazzhouse i København. Vinderen blev den aarhusianske kvintet, I Just Came From the Moon.

Lørdag aften  (7. maj) var der endnu engang gjort klar til finalen i Ung Jazz i Jazzhouse, og trods det gode vejr var publikum mødt talstærkt op. Jazzhouse var fyldt til bristepunktet. På scenen stod de to kvintetter, I Just Came from The Moon og Speedball, der siden februar har spillet sig gennem kvart- og semifinalekoncerter frem til årets finale. De to unge bands brød en mangeårig stime med minimum ét københavnsk band i finalen, de har nemlig rødder i henholdsvis Aarhus og Kalundborg. Begge bands leverede medrivende koncerter, der både begejstrede publikum og jury. Sidst på aftenen kunne juryen, efter en længere vortering, udnævne aarhusianerne som årets vindere.

Fra skrøbeligt til altomfavnende
Aftenens jury, der bestod af Irene Becker og de to tidligere Ung Jazz vindere, Snorre Kirk og Morten Schantz, lagde i deres motivation blandt andet vægt på, at vinderorkesteret havde “Et stærkt homogent og personligt udtryk, hvor der åbnes for det uforudsigelige, og hvor kommunikation er i højsædet.”, samt at “Spændvidden går fra det helt inderlige og skrøbelige, til det altomfavnende og udfordrende”.

Glæden var naturligvis stor, da vinderbandets navn blev annonceret og champagneflaskerne overrakt. Nogle af musikerne fra bandet har endda tidligere tabt en Ung Jazz finale, hvilket kun gjorde glæden endnu større. Bandleader og bassist, Frederik Hagner fra I Just Came From The Moon sagde efter koncerten: ”For et ret nyt orkester som vores har det været virkelig fedt at være med i Ung Jazz. Vi har fået lov til at spille nogle fede koncerter rundt i landet og høre andre fede bands. At vi endte med at vinde det hele, er vi virkelig glade for og stolte af, og vi håber at titlen som Ung Jazz-vinder kan åbne nogle døre ude i fremtiden. Nu ser vi først frem til at spille en masse koncerter hen over sommeren, og til august går vi i studiet og indspiller vores debutplade!”

Nu kan I Just Came From The Moon se frem til koncerter på både Aarhus Jazz Festival, Modern Jazz Days i Køge og Giant Steps i Svendborg. Som hovedpræmie fik vinderne 10.000 kr. fra JazzDanmark til et selvvalgt projekt, et coachingforløb, samt 5000 kr. fra musikkæden 4Sound.

Tekst og foto: JazzDanmark

Skriv et svar