JazzDanmark løfter nu sløret for de nominerede ved årets Danish Jazz Awards Jazz. Det vidner gen om stor diversitet på de danske jazzscener.
Stor diversitet blandt de nominerede
Over 150 udgivelser fra det forgangne år har været med i opløbet om at blive nomineret til en DMA Jazz-award. Fra traditionel swing og moderne jazz til højfrekvent free-jazz og elektroniske eksperimenter. De nominerede i de fem hovedkategorier er nu fundet.
Et akademi bestående af 18 repræsentanter fra det danske og internationale musikmiljø har peget på deres favoritter over tre nomineringsrunder, og det kan nu offentliggøres, hvem der skal kæmpe om de eftertragtede DMA-statuetter til showet d. 12. november i Bremen Teater i København
De 23 nominerede artister repræsenterer den bredde og diversitet, som dansk jazz kan bryste sig af i øjeblikket. Feltet strækker sig fra de yderste eksperimenterende afkroge til vokalbåret mainstream og sværvægtere fra både danske og internationale scener. Alle aldre, køn og kulturelle ophav er med i feltet, og i år er der kun to gengangere på tværs af kategorierne. Af de mange navne kan blandt andre nævnes Sinne Eeg, I Think You’re Awesome, Jakob Bro, August Rosenbaum og IKI.
Jazz i børnehøjde
Igen i år uddeler JazzDanmark en DMA-statuette til en musiker eller gruppe, som i det forgangne år har arbejdet med musik særligt målrettet et børnepublikum. Modsat de andre priser, relaterer Børnejazzprisen sig til en koncert-oplevelse og ikke en udgivelse. De tre nominerede er indstillet af henholdsvis Copenhagen Jazz Festival, Aarhus Jazz Festival og Jazz i Trekanten.
Årets Børnejazzpris uddeles ved sit eget show på Lindevangskolen i ugen op til DMA Jazz, hvor vinderne udvælges af et børnepanel.
P8 Jazz Prisen. Ildsjælene i kulisserne
Foruden de fem hovedkategorier og Børnejazzprisen, uddeles der hvert år også priser til folkene bag scenerne. P8 Jazz Prisen gives til en ildsjæl, der på den ene eller anden måde har været med til at styrke jazzen lokalt eller på landsplan.
Kender du en ildsjæl, der arbejder for jazzen, og som fortjener at blive hædret med applaus, skulderklap og ekstra opmærksomhed fra det danske jazzmiljø?
Så send navnet på din kandidat med en kort begrundelse til p8jazz@dr.dk eller skriv på P8 Jazz’ facebook-side.
Der er åbent for indstillinger til P8 Jazz Prisen mellem tirsdag d. 2. oktober og tirsdag d. 9. oktober.
Vinderen af P8 Jazz Prisen offentliggøres fra scenekanten til Danish Music Awards Jazz 2018.
De nominerede til DMA Jazz 2018 er:
Årets Danske Jazzudgivelse
Blicher/Hemmer/Gadd – Omara (C-Nut Records)
Christina von Bülow – On the brink of A Lovely Song (Storyville)
Frands Rifbjerg Quintet – Songs and Melodies (Gateway)
I Think You’re Awesome – Kiss Your Darlings (Jaeger Community Music)
Jakob Bro – Returnings (ECM Records)
Årets Danske Jazzkomponist
Anders Holm – The Human Experience (Anders Holm)
Fredrik Lundin – 5 Go Adventuring Again (Stunt Records)
Jakob Bro – Returnings (ECM Records)
Lars Møller & Aarhus Jazz Orchestra – Glow of Benares (Dacapo Records)
Maria Faust – Machina (Stunt Records)
Årets Særudgivelse
August Rosenbaum – Vista (Tambourhinoceros)
Gunde & Munck – Frit Efter Carl Nielsen (Røffel Records)
Gustaf Ljunggren/Emil de Waal – Gustaf Lunggren/Emil de Waal (Emil de Waal/DME)
IKI – Oracle (DME)
Peter Jensen & DR Big Band – Crystal Palace (ILK Music)
Årets Danske Vokaljazzudgivelse
IKI – Oracle (DME)
Indra Rios-Moore – Carry My Heart (Verve)
Janne Mark with Arve Henriksen – Pilgrim (ACT)
Kira Skov – The Echo Of You (Stunt Records)
Sinne Eeg – Dreams (Stunt Records)
Årets Nye Danske Jazznavn
Aloft Quartet – First Year (AMP Music & Records)
Søren Høst – Upcoming/Fiol Sessions (Fiol Optik)
Karmen Rölvassepp Quartet – Dance of Sounds (AMP Music & Records)
Børnejazzprisen
Av Godaw
Flensborg/Venndt Duo
Brumbasserne
Kom med til årets prisuddeling
Billetsalget til årets prisuddeling er i fuld gang. Årets jazzfest byder på prisuddelinger og godt værtsskab i selskab med Master Fatman og diverse gæsteværter.
På scenen kan vi se frem til koncerter med blandt andet Anisette, Jakob Bro, Phronesis og stororkestret Maluba med Marilyn Mazur og Frederik Lundin. Se det fulde program HER og køb din billet HER
Det er genreorganisationen JazzDanmark der arrangerer og afvikler Danish Music Awards Jazz i samarbejde med Bremen Teater, TV2 Lorry, DR P8 Jazz og Copenhagen Jazz Festival.
Lorry+ og DR P8 Jazz sender live fra DMA Jazz 2018
(jazzdanmark.dk)