Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

DR’s populære Farlige Toner-podcast udkommer i USA

Som følge af stor international interesse for den danske DR-podcast, “Farlige Toner – historien om dansk jazz”, lanceres der nu en udgave på engelsk med titlen “Dangerous Sounds”. De otte nye afsnit får premiere på amerikansk radio den 25. marts 2022.

JazzDanmark lancerer Farlige Toner i USA
I samarbejde med JazzDanmark vil den amerikanske NPR-affilierede radiostation WRTI dedikere sin sendeflade til dansk jazz i marts og april måned 2022. Med udgivelsen af otte skræddersyede afsnit, baseret på den populære danske jazzpodcast Farlige Toner, vil der flyde historier om dansk jazz ud af højtalerne til det amerikanske publikum.

Osgood og Joan as Police Woman fortæller
Trommeslager Kresten Osgood (hovedbildet) er endnu engang vært. Han får følgeskab af den amerikanske musiker Joan as Police Woman, som er med til at fortælle historierne om Louis Armstrongs legendariske besøg i København, Svend Asmussens gestapoeventyr, Tchicai, Mazur og Mikkelborgs vandringer i nye jazzsfærer, skal fortælles. Podcasten kommer derudover omkring dansk jazz i dag, der er mere levende end nogensinde.

WRTI’s lancering af podcasten vil desuden blive fejret med livekoncerter og talks på bl.a. Big Ears Festival i Knoxville og Ars Nova i Philadelphia samt en debat i forbindelse med verdens største jazzmesse, jazzahead!, som foregår i Bremen, Tyskland.

Ligesom det er tilfældet i «Farlige Toner – historien om dansk jazz» er trommeslager Kresten Osgood også vært for «Dangerous Sounds». Foto: Søren Osgood

Historien om jazz i Danmark
DR udgav i 2020 podcasten “Farlige Toner”, hvor vært Kresten Osgood i en serie på 17 afsnit fortæller om, hvordan den amerikanske musik har været med til at forme samfundet og den musik, vi lytter til i dag. Fra dengang, hvor banjoer og saxofoner var en trussel mod borgerskabet, frem til tiden i 50’erne og 60’erne, hvor Danmark blev et epicenter for jazzmusikken. Podcasten skildrer 100 års jazzhistorie i Danmark, og hvordan de “farlige toner” i jazzen gik hånd i hånd med sex, racisme, indignation og stoffer, frem til i dag, hvor musikken fortsat lever i fuld vigør.

International anerkendelse
Udover at være blevet anmeldt i enormt rosende vendinger i en række store dagblade og være blevet udnævnt til vinder ved den danske prisuddeling Prix Radio i både 2020 og 2021, nød “Farlige Toner” international anerkendelse ved Europas største radiopris, Prix Europa 2020, med en nominering til Årets Musikprogram.

Hyldest til jazzen
Lanceringen af Dangerous Sounds i USA udgør også en hyldest af den danske og amerikanske jazzhistorie, og vil sprede budskabet om den rige danske jazz.

Direktør for JazzDanmark, Eva Frost, udtaler:
“Efter den lange pandemi, hvor den danske jazz har haft svære vilkår for at blive eksporteret, er det fantastisk at mærke den sult, der er på at lære den danske jazzscene bedre at kende. Især når interessen kommer fra jazzens moderland, USA.”
Generaldirektøren for WRTI, Bill Johnson, udtaler sig om lanceringen af podcasten:
«As a leader in jazz programming since 1969, WRTI wanted to provide American music lovers with this incredibly revealing series that showcases a powerful history and relationship between the U.S. and Denmark through jazz. Enhanced by the two live music events in Knoxville and Philadelphia, we believe Dangerous Sounds will significantly add to the overall history and appreciation of jazz music in America, as it has already done in Denmark.»

Dangerous Sounds – Danish jazz in 8 stories
Hvor og hvornår: De første to afsnit af Dangerous Sounds kan allerede nu smuglyttes via WRTI: https://www.wrti.org/dangerous-sounds. Serien udgives live på WRTI d. 25. marts, og der udgives derefter episoder ugentligt d. 1., 8., 15., 22., og 29. april, dagen før International Jazz Day.

Live lanceringer:
27. marts på Big Ears Festival i Knoxville.
31. marts på Ars Nova i Philadelphia med deltagelse af Generalkonsul for Danmark i New York, ambassadør Berit Basse.

Line-up for begge lanceringsevents:
Odean Pope / Immanuel Wilkins / Kresten Osgood trio.

Hvem: Dangerous Sounds er produceret af MonoMono for JazzDanmark. Den er baseret på den originale danske podcastserie “Farlige Toner – historien om dansk jazz” produceret af Filt Cph for DR.
Støttet af: JazzDanmark, WRTI, Slots- og Kulturstyrelsen, Udenrigsministeriet, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden. Særlig tak til Josh Jackson og Sue Edwards.


Joan As A Police Woman

Skriv et svar