Arena Næstved og Arena Nord i Frederikshavn gentager d. 1-2. november sidste års samarbejde med at bringe amerikansk blues og soul fra øverste hylde til Danmark.
Gennem denne fælles indsats har de to venues mulighed for at tiltrække artister, hvis europaturné ellers nemt kunne være kørt udenom Danmark.
Der er tale om medrivende entertainment the american way, højt kunstnerisk niveau – og dertil instrumental og vokal ekvilibrisme, som dette partnerskab nu gør tilgængeligt for det danske publikum.
Under festivalkoncepterne Blues Heaven og Blues Paradise præsenterer de to arenaer, sammen med den internationalt anerkendte bluespromoter, disse artister i både Næstved og Frederikshavn:
KENNY WAYNE SHEPHERD BAND (US)
Som en af de mest talentfulde og karakteristiske guitarister i sin generation, har albumaktuelle Shepherd defineret blues-rock’n’roll i tyve år. Anerkendelsen som såvel album- som liveartist har medført millioner af solgte albums verden over, fem Grammy nomineringer, to Billboard Music Awards, to Orville H. Gibson-priser, Blues Foundation’s Keeping The Blues Alive-pris og to Blues Music-priser. Syv gange er hans blues albums gået nr.1 på hitlisten, ligesom han står bag en stribe nr.1 rocksingler.
THE FABULOUS THUNDERBIRDS (US)
Det populære Texasband med Kim Wilson i front har været med til at præge bluesverdenen siden debuten i 1979, der gennem årene er efterfulgt af hele 26 albums, snesevis af Blues Music Awards og to Grammy nomineringer. Wilson og T-Birds har desuden lagt musik til mange film, herunder klassikeren Cadillac Records, om Chicagomiljøet omkring Muddy Waters, Howling Wolf, Little Walter og Willie Dixon satte standarden for genren i 50’erne.
SHEMEKIA COPELAND (US) (bildet)
Som musikmagasinet Rolling Stones skrev: ”Copeland is a powerhorse, a superstar … she can do no wrong”.
Copeland er en stærkt sælgende albumartist der også melder udsolgte koncerter, har tredobbelt Grammy nominering og er tidobbelt(!) modtager af Blues Music Awards, ud af de 31 gange hun har været nomineret fra 2001 til 2018. Hun har sunget med Clapton, Raitt, Keith Richards, Santana, Rolling Stones og mange flere. Bl.a. da hun i 2012 spillede med B.B. King, Mick Jagger, Buddy Guy mfl. for Præsident Obama og frue i Det Hvide Hus.
CURTIS SALGADO (US)
Den 65-årige blues- og soullegende fra Portland var inspiration og rollefigur for filmen Blues Brothers. Salgado har som forsanger og mundharpespiller stået i front for både Robert Cray’s og Carlos Santana’s band, og har netop modtaget sin 18. Blues Music Award nominering, en award han har høstet hele 9 gange.
THE NICK MOSS BAND (US)
Legendarisk Chicagoband der gennem 30 år har vundet utallige priser, og også ved dette års Blues Music Awards er nomineret i fem kategorier, bl.a. Best Band og Best Album. Seneste udgivelse strøg direkte ind på 1. pladsen på Billboard.
THORNETTA DAVIS (US)
Detroit’s Queen of the Blues! Davis er af Detroit Blues Society tildelt Living Lifetime Achievement Award og en stjerne på Canada South Blues Museum, med proklamationer fra Detroit City, County of Wayne og staten Michigan. Hertil kan verdensdamen føje en bunke øvrige awards, for sin eminente fortolkning af blues, tilsat solide doser soul, rock og funk.
IDMC GOSPEL CHOIR (UK)
Den prisvindende musiker, dirigent og grundlægger John Fisher har udgivet ni albums med legendariske IDMC Gospel Choir, ogf ført koret til flere internationale samarbejder med kunstnere som Lukas Graham, Michael Bublé, Jason Mraz, Jermain Jackman og mangle flere. 2018 har været et triumftog for koret med tildeling af titlerne Premier Gospel Radio, Gospel Choir of the Year og Best Gospel Act 2018.
BLUES BEATLES (BR)A
Brasiliens mest populære bluesrock band bruger hovedparten af sin tid i USA, hvor de sidste år trak ekstraordinære overskrifter for deres dynamiske optræden på Big Blues Bender festival i Las Vegas. De største Beatles-fans vil overgive sig til det sprudlende og hårdt arbejdende band, og blues-fans vil blive overraskede over, hvor meget blues, der kan lægges ind i de gamle Beatles-sange. Der er ikke tale om kopier, men om fortolkninger – alt i blåt.
Det øvrige program på Blues Paradise i Næstved d. 1-2. november tæller:
BIG DADDY WILSON US
CPH SLIM DK
SHADES OF BLUE DK
Det øvrige program på Blues Heaven i Frederikshavn d. 1-2. november tæller:
JOE LOUIS WALKER US
CHRIS CAIN US
TAD ROBINSON US
TOBY LEE BLUES BAND UK
MIKE SANCHEZ SOLO US
IAN SIEGAL US
KENNY ‘BLUES BOSS’ WAYNE US
THE BENDER BRASS US