“The Community presents..; AMBIENT”, er en 2-dages festival på Lygten på Nørrebro i Kbh. d. 23-24. februar kurateret af foreningen The Community. Festivalen præsenterer nogle af de mest nyskabende og fremadstormende kunstnere på den københavnske, aarhusianske og berlinske scene for eksperimenterende musik. I intime rammer vil man kunne opleve akustiske og elektroniske koncerter, samt koncerter med kunstnere der bevæger sig i dette grænseland. Vi ønsker at sætte fokus på musik, der indbyder til fokuserede lytteoplevelser, arbejder med klang, udforsker akustik, og forholder sig til det rum den skabes i og publikum.
Entré: 100 kr. per aften/dag (studerende: 50 kr) og mulighed for at købe en partout-billet for 150 kr.
The Community er en frivillig forening bestående af unge improvisations-musikere med base i Aarhus, Kbh og Berlin. Foreningens formål er at arrangere koncerter, workshops og interaktive events med henblik på at fremme den eksperimenterende musikscene – ofte med primært fokus på improviseret musik.
Program:
Fredag d. 23. Februar:
20.00 Me (at) a plastic gun – Gianluca Elia – solo
21.00 Cactus (Dybbroe/Jindyl/Hagner/Kaas/Andreassen)
22.00 Forgiveness (Aardestrup/Tangvik/Eriksen)
Lørdag d. 24. Februar
20.00 Ignacio Córdoba – solo
21.00 Adam Pultz Melbye / Jonas Engel – duo
22.00 The Lost Son And The Sisters Of Strings feat. Emilio Gordoa