New Orleans kulturfestivalen Fringe Jazz Fest indtager Pumpehuset den 6.-14. juli 2018. Der vil være et væld af internationalt anerkendte kvindelige musikere når Tank and the Bangas (US), Kokoroko (UK), Meschiya Lake (US), Tricia Boutté (US) og Sasha Masakowksi (US) går på scenen.
Tank and the Bangas fra New Orleans har imponeret verden over med deres innovative og originale blanding af hiphop, soul, funk, R’n’B og spoken word. Takket være deres unikke stil vandt bandet prisen som det bedste «Rhythm and Blues Band» og forsanger, Tarriona «Tank» Ball, blev kåret som «Best Female Performer» ved dette års New Orleans Big Easy Awards.
Kokoroko er et kollektiv af unge musikere fra Londons sprudlende undergrundsscene. Bragt sammen af kærlighed til Afrobeat, har de specialiseret i en soul, horndreven lyd med vestafrikanske rødder og britiske farvetoner.
Og så skal vi ikke glemme stjernesolister som Tricia Boutté, Sasha Masakowski og Meschiya Lake.
Tricia «Teddy» Boutté er ud af en af New Orleans’s store musikfamilier med internationale anerkendte navne som John Boutté og Lillian Boutté. I dag bor Tricia Boutté i Norge efter at hendes familie mistede alt de ejede til orkanen Katrina. Hun har en fantastisk stemme, når ud over scenekanten som entertainer og har et imponerende CV med bl.a. Allen Toussaint, Nine Inch Nails, Marilyn Manson, D’Angelo og Dr. John.
Masakowski er endnu en af New Orleans’s musikalske familier og Sasha bevæger sig frit i mange genrer og forskellige nyskabende og traditionelle ensembler.
Meschiya Lake er en musiker man sent vil glemme. Med hendes fabelagtige performances og stærkt tatoverede krop, er hun en fremragende ambassadør for ung traditionel jazz.
Kom til Warm-up 31.maj (Byhaven): Fringe Jazz Fest All Stars + Out Of Line Brass Band og få en forsmag på sommerens New Orleans stemning.
www.fringejazzfest.dk