I Danmark går det nå en debatt om fremtiden til legendariske Jazzhus Montmartre. Pianisten Carsten Dahl har tidligere delt sine tanker rundt at jazzhuset ikke fikk økonomisk støtte til fire flere år. Nå har saksofonisten Fredrik Lundin kommer med sine tanker rundt problemene. Og disse har vi fått lov til å dele med våre lesere på salt peanuts*. Og hans innlegg på facebook kan du lese her:
Tanker i anledning af at Jazzhus Montmartre (igen) er lukningstruet
Er Montmartre egentlig det spillested, vi har mest brug for i København og i Danmark. Eller rettere: er det nok ?
Er det ikke nu der skal sættes damp under forsøgene på at få et stort, professionelt spillested for jazz og dermed beslægtet musik op at stå, en National jazzscene.
For fire år siden søgte Jazzhus Montmartre i København om at få status som regionalt spillested og dermed en 4-årig substantiel tilskudsbevilling fra staten. De fik afslag, men en privat donor trådte i sidste øjeblik til og sikrede stedets overlevelse i de fire forgangne år.
Nu har Montmartre atter søgt og fået afslag, og står så igen i den situation at de måske er nød til at lukke. Bestyrelsen har sat alle indgåede koncertaftaler på “hold” og fyret de ansatte.
Forståeligt nok løfter der sig nu et kor af chokerede proteststemmer fra jazzmiljøet – fra udøvere såvel som brugere – ved udsigten til at vi mister ENDNU et etableret, professionelt spillested for jazz (det første var Copenhagen Jazzhouse, der lukkede i 2017).
Mange hyller Montmartre for dets gode atmosfære og fine akustisk, som også jeg har nydt godt af. Dog først og fremmest fra scenen, da de ret høje billetpriser – nødvendiggjort af stedets begrænsede publikumskapacitet, parret med den meget dyre beliggenhed – har betydet at det ikke lige er et sted man bare svinger forbi for at se hvad der sker.
Gang på gang nævnes Montmartres historiske betydning for både dansk og københavnsk jazzliv. Her glemmer man, synes jeg, at Montmartre lukkede som jazzsted i starten af 90’erne og først “genopstod” i 2010, og i øvrigt havde til huse i Nørregade fra 1976 til begyndelsen af 90’erne.
I 1991 overtoges rollen som jazzens national-scene af Copenhagen Jazzhouse. Her spillede etablerede navne fra ind- og udland, både mindre og store ensembler.
Jazzhouse lukkede i 2017.
Det genåbnede Montmartres program, til gengæld, bestod først og fremmest af mere eller mindre kendte amerikanske navne med dansk akkompagnement, oftest trioer og kvartetter, mens etablerede danske grupper og større ensembler sjældent har kunnet ses på scenen i St. Regnegade (groft sagt, programpolitikken har varieret lidt fra tid til anden).
En tredje etableret scene for jazz i København er Paradise Jazz, der indtil december i år har haft til huse i Huset i Magstræde i ca 25 år. Paradise Jazz’ lokale er noget større end Montmartres, og man har kunnet holde 3 koncerter om ugen fra februar-april og september – december.
Det har været muligt fordi Paradise har boet stort set gratis i Huset.
Pr. December 2024 er Paradise Jazz nødsaget til at flytte ud af Huset, der står over for gennemgribende, og formentlig årelange renoveringer. Paradise Jazz åbner i lokaler i kulturhuset Prismen på Amager i begyndelsen af 2025.
Med andre ord, som det ser ud nu, kan vi i hovedstaden fra 2025 risikere at have blot én (1 !) mindre jazzklub, med et budget, der rækker til mindre, hovedsageligt danske grupper, og som er placeret uden for centrum.
Større udenlandske musikere og grupper kommer til fortsat at rejse udenom Danmark, således som det har været tilfældet siden Jazzhouse lukkede, og større jazz- med mere-ensembler (danske og udenlandske) vil ingen steder ha’ at spille i landets hovedstad.
I efteråret 2023 tog et mindre hold københavnske musikere initiativ til at undersøge muligheden og behovet for en afløser for det hedengangne Jazzhouse (der havde regional spillestedsstatus som genrespillested), kaldet National Jazzscene (efter norsk forbillede). Siden har en bestyrelse arbejdet videre med projektet. Jeg ved ikke hvor langt de er kommet.
Er det mon ikke nu man skal kaste alle forhåndenværende bolde op i luften, og al energi ind i at se på hvad det er vi har brug i København og i landet som sådan, hvad en etableret livejazzscene angår ?
Jeg skal ile med at understrege, at jeg personligt meget nødigt ser Montmartre lukke, og selvom det ikke er muligt at blive regionalt spillested, når man har den størrelse og programprofil, skulle man tro, at en mindre genrespillesteds-bevilling måtte kunne special-sys.
TIL GENGÆLD er det faktum, at København, siden Jazzhouse’ lukning i 2017, og for første gang siden Montmartre i Nørregade åbnede i 1976, ikke har et større professionelt spillested for større udenlandske og danske navne inden for jazz og dermed beslægtet musik, virkelig, virkelig trist.
Det store hul fyldes ikke ved enten at redde Montmartre på målestregen med nok en anonym donation, eller tildele stedet regional spillestedsstatus.
Med andre ord, det jeg mener vi har brug for, kan ikke løftes af Montmartre alene, stedet er ganske enkelt for lille, og kan ikke tage mange chancer i sin programlægning, da der skal penge i kassen på den meget dyre adresse.
Kunne man udnytte denne brændende platform til at skabe noget større, der for alvor gavner hele den danske jazzscene ?
Fredrik Lundin
saxofonist
