Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

Festivalen Moondog 100 år

Festivalen Moondog 100 år fejrer en af musikhistoriens viktigste outsidere ved at sætte fokus på hans inflydelse på nutidens musikscene.

Den amerikanske komponist, musiker og digter Moondog ville i år være fyldt 100 år. Moondog (f. Louis Hardin, 1916-1999) var original og umulig at sætte i bås. Hvis man alligevel insisterer på at forsøge lander han i spændingsfeltet mellem moderne kompositionsmusik, avantgarde og folklore.

I kraft af sin produktivitet, fascinerende persona og utrolige livshistorie har Moondog skrevet sig ind i historiebøgerne som en af 1900-tallets afgørende kulturelle skikkelser. Moondog har sat sine spor i moderne musik – men de kan være svære at få øje på hvis man ikke ved hvor man skal kigge.

Denne festival sætter fokus på Moondogs indfydelse i dag: Seks nutidige kunstnere har taget imod udfordringen at skrive og opføre et stykke musik som tager udgangspunkt i deres inspiration fra Moondog. Udover disse seks koncerter byder festivalen også på en verdenspremiere af en række originale Moondog-værker som først i år er blevet transkriberet fra blindskrift.

Festivalen åbner med en grundig indføring i Moondogs univers ved initiativtagerne Anders Holst og Jeppe Zeeberg.

Moondog blev berømt som excentrisk, blind gademusikant på New Yorks gader i slutningen af 1940’erne. Klædt i et karakteristisk hjemmesyet vikingekostume spillede og komponerede han på sine selvkonstruerede instrumenter i over 20 år. Fra starten af 1970’erne og til sin død levede han et utrolig produktivt komponistliv i Tyskland. Han har efterladt sig et kolossalt værk der bl.a. tæller 81 symfonier, utallige kompositioner for kammerensemble og fere digtsamlinger. Størstedelen er aldrig blevet udgivet eller opført, men meget af det kendte materiale har kultstatus i dag.

Moondog 100 År, 12-13. oktober, Literaturhaus, Møllegade 7, København N

PROGRAM
12. OKTOBER
20:00 HISTORIEN OM MOONDOG Oplæg v/ Anders Holst og Jeppe Zeeberg

ART OF THE CANON BOOKS IV-V Uropførelse v/ The International Moondog Ensemble

DJ SET v/ Anders Holst og Jeppe Zeeberg

13. OKTOBER
Kl. 20:00

KONCERT v/ ANDERS LAUGE MELDGAARD
Multiinstrumentalist og komponist, blandt andet i det roste projekt Frisk Frugt som senest har udgivet albummet Den Europæiske Spejlbue. Meldgaard har i de sidste ti år stået for at berige den danske musikscene med en farverig og fordomsfri musik, ikke mindst i musikerkollektivet Yoyooyoy. Han stod bag Jazzhouses endags-fejring af Moondog i juni 2016.

KONCERT v/ RASMUS KJÆR
Pianist og komponist i spændingsfeltet mellem jazz og fri improvisation. Han er albumaktuel med udgivelsen Orgelimprovisationer hvor han arbejder med en teknik han kalder for udsultning. Ideen er at tilføre orgelets piber mindre luft end hvad der skal til for at skabe en ren tone. I stedet opstår et hav af overtoner og dissonanser hvilket giver Kjærs improvisationsstykker et nyt sonisk lag. Hans musik er blevet beskrevet som free improvised music, that moves through different atmospheres and energies with a special ability to exploit the pauses and the air.

KONCERT v/ MICHAEL REXEN
Komponist og sanger. Han er blevet kaldt Danmarks mest spændende vokalist og er blandt andet forsanger i The Magnetic Eagle/Den Magnetiske Ørn som beskriver sig selv med ordene: Time has come for a musical revolution. And we take the responsibility to let that happen. Rexen står også bag projektet Mongol hvis første album udelukkende består af frst-takes indspillet i Cairo i 2014.

KONCERT v/ JEPPE ZEEBERG
Komponist og pianist hvis musik tager udgangspunkt i meget stram komposition og meget fri improvisation. Hans musik er blevet kaldt A beautiful, convincing proposal for how modern jazz or contemporary music may sound. Zeeberg står bag fere udgivelser i eget navn, blandt andet den prisvindende It’s the Most Basic Thing You Can Do on a Boat, og han er samtidig én af hovedkræfterne bag septetten Horse Orchestra.

KONCERT v/ ANDERS HOLST
Komponist og sonisk udforskende guitarist, Hans udgivelse Echoes Illuminating The Dark blev af pressen kaldt et smukt forsvar for intuitionen og improvisationen. Om hans udfoldelser på duoalbummet med Mads Emil Nielsen blev der sagt: the harmonised elements of old electronic earth & the mechanical cosmos are something else, something from Out There. Which sums up the whole album, a fusion of electronic dreams old & new, ancient (as in Rock) to the future, minus the ‘Rock’. Holst er blandt andet en del af Ektoplasma (m. Nils Gröndahl), Cirklen og Bog Bodies.

KONCERT v/ ROBERT STILLMAN
Komponist og saxofonist fra USA hvis musik sammenstiller udtryk fra fordums tid med det futuristiske – lending an avant-garde shimmer to pre-modern American sounds (The Observer). Han har udgivet seks albums under eget navn, senest Rainbow der udkom i januar 2016. Stillman har derudover arbejdet med et væld af kunstnere, bl.a. Grizzly Bear, Here We Go Magic, Bat for Lashes og Kit Downes.

Skriv et svar