Pianisten, komponisten og bandlederen Carsten Dahl skriver et åpent brev til den danske kulturminister, etter et han og ministeriet har besluttet å kutte støtten til Jazzhus Montmartre i København – dette legendariske og viktige stedet for jazz i den danske hovedstaden.
ÅBENT BREV TIL KULTURMINISTEREN
i anledning af den manglende finansielle støtte til Jazzhus Montmartre
Kære Jakob Engel Schmidt,
Jeg skriver til dig på baggrund af den nyligt udsendte pressemeddelelse fra Montmartre idag, hvoraf det fremgår at udvalget har sendt afslag på ansøgningen til støtte at driften til Montmartre de næste år.
Dette sted har i over 70 år repræsenteret en kunstnerisk smeltedigel, hvor alle generationer af musikere indenfor området jazz har mødtes, spillet, udvekslet erfaringer, skabt netværker i dansk og internationalt musikliv og ikke mindst formidlet musik på allerhøjeste niveau for glade og entusiastiske publikummer. Personligt har det bragt mig koncerter, indspilninger og store oplevelser med bl.a Eddie Gomez, George Garzone, Majid Bekkas, Lisa Nilsson, Bobo Stensson osv osv osv.
Det svarer til at lukke det Kgl Teater, DR Symfoniorkesteret, Tour De France, Landsholdet eller Skuespilhuset. Noget jeg ikke tænker, at selv du ville syntes var en god ide.
Deres fattige argumenter :
Udvalget har i vurderingen af jeres ansøgning lagt vægt på, at spillestedet ikke i tilstrækkelig grad lever op til følgende kriterier for ordningen:
Spillestedet sætter et tydeligt aftryk på resten af det danske livemiljø
Mod i programlægningen
Deres to argumenter for at se bort fra Montmartre ikke bare vidner om en helt grundlæggende mangel på indsigt i et helt lag af musikeres nødvendige virke og indtægtsmulighed i Danmark men vidner også om en fordom om, hvad jazz er og ikke er. Det vidner også om en helt fatal grundlæggende mangel på reel viden og dannelse omkring den historiske kontekst samt forståelse for den levende overlevering som rent faktisk finder sted og altid har fundet sted i Montmartre.
En leflen for politiske vinde og yndig korrekthed gør ikke deres letkøbte beslutning mere rigtig og vi kommer ikke til at sidde dette overhørigt uden en utrolig masse larm fra min og mine kollegers side.
Da man i sin tid nedlagde Copenhagen Jazzhouse ( endnu en tragisk fadæse ) fjernede man et helt grundlag for udbredelse af den levende jazzmusik og gav alle improviserende musikere mindre at leve af og publikum et hak i tuden. Nu gøres det igen med den samme arrogante, uvidende og eklatant rablende højre hånd og det værste er, at jeg vitterlig tror, at de selv tror på, at de er progressive og fornuftige.
De bør skamme sig !
Det her vil gå over i historien og de vil om nogle – stå som dem, der aflivede et helt levende og sprudlende miljø som bringer de forskellige stilarter, musikere og søgende sjæle indenfor jazzmusik sammen og både opdrager publikum, flytter grænser ( ja – tænk – det sker virkelig derinde) og giver dem særlige store oplevelser. Der er masser af eksperimentelle miljøer her og der – men lige netop et sted som Montmartre hvor store stjerner mødes med gryende talenter, er der kun ét eneste af og endda med et internationalt ry i verdensklasse.
Trods armslængde – tænker jeg nu ikke, at du Jakob Engel Schmidt som liberal kulturminister vil kunne sidde dette overhørigt ? Det er en skandale af dimensioner jeg og vi slet ikke har ord for !
Venlig hilsen
Carsten Dahl
Professor emeritus
Pianist, komponist