I foråret 2017 tog pianisten Jeppe Zeeberg og saxofonisten Lars Greve i samarbejde med JazzDanmark og Night Train Big Band initiativ til et projekt, der havde et helt bestemt formål: at skabe et fælles musikalsk værk på tværs af en række amatør-big bands i Danmark.
Projektet fik titlen Danevirke – Danernes værk.
I Danmark er der langt over 100 big bands, og Jeppe Zeeberg og Lars Greve så et potentiale i at skabe mere samarbejde mellem de mange danske big bands og skabe et nyt, tværnationalt værk.
De besluttede sig for at udforske mulighederne og inviterede derfor danske big bands til at deltage i en fælles indspilning. Samtidig ønskede Jeppe Zeeberg og Lars Greve at afprøve nye metoder, bl.a. alternative måder at dirigere på med udgangspunkt i grafiske notationer.
Disse ting i kombination er aldrig set før i denne skala, og det er resultatet af disse optagelser, der nu udgives en bid af. Denne single er kun en lille del af et større værk, som de to komponister lancerer som fuldlængde udgivelse senere på året.
Danevirke blev realiseret i efteråret 2017. På forskellige lokale workshops arbejdede fire bigbands under ledelse af de to professionelle musikere i henholdsvis Svendborg, Farum, Herning og Ribe. Hvert orkester bidrog med forskellige dele til det samlede stykke musik, der blev samlet af Lars Greve og Jeppe Zeeberg og mixet af John Fomsgaard.
Om arbejdet med de fire big bands fortæller saxofonist og komponist Lars Greve:
“Det har været vildt spændende at rejse ud i landet og arbejde med de super-engagerede musikere i de danske big bands. Resultatet er det mest ubestemmelige nummer, vi til dato har været med på – og for os rummer nummeret rigtig mange stemninger.”
Vi er stolte over at præsentere resultatet, som du kan lytte til HER
De medvirkende big bands er Night Train Big Band (Herning), Farum Big Band, Svendborg Big Band og Ribe Big Band.
Initiativtagerne til Danevirke håber, at projektet kan være en inspiration til mere samarbejde på tværs af landets big bands – også hvad angår repertoire.
Danevirke er støttet af Statens Kunstfond, JazzDanmark og de medvirkende big bands med forankring i Night Train Big Band v/Herning Musikskole.
Line-up:
Vagn Kristensen (tp), Magnus Spenner (tp), Mie Faaborg Borgvardt (tp), Rune Bech Lauesen (tp), Liv Helweg-Jørgensen (tp), Nanna Kræmmer Hansen (tp), Olivia Helenka Musil Sommer (tp), Niels Nielsen (tp), Lukas Zwoitowicz (tp), Niels Petersen (tp), Ib Bodenhoff (tp), Torben Bo Christensen (tp), Jakob Ø Jensen (tp), Steffen Pedersen (tp), Steen Larsen (tp), Thomas Hauger (tp), Thomas Ravnsbæk Pedersen (tb), Signe Vera Kierkgaard Schmidt (tb), Anine Bjørk Lindgaard Messmann (tb), Jonathan Christensen (tb), Frederik Strid (tb), Waldemar Solga (tb), Ove Ditlevsen (tb), Mads Clausen (tb), Morten Obdrup (tb), Bitten Gielsager (tb), Jacob L Jørgensen (tb), Daniel Mcintyre (tb), Kristian Bennike (tb), Henrik Walther-Larsen (tb), Kurt Smed (s), Michael Thordal (s), Louise Krogh Pedersen (s), Heike Poehner (s), Gunnar Borg (s), Liva Nora Jacobsen Eeg (s), Emma Skriver Møller (s), Sophus Bech Lauesen (s), Sara Bruus (s), Dagmar Larsen (s), Klaus Krogsgård (s), Peter Lewy (s), Louise Wolfson (s), Kurt Højbjerg Jensen (s), Preben Rahtgen (s), Anders Chr. Hansen (s), Josephine Nielsen-Bergqvist (s), Steen Hansen (s), Niels Buur Hansen (s), Søren Qvistgaard (s), Poul Kristensen (s), Julius Stenberdt (g), Mathias Strander Jakobsen (g), Anders N Iversen (g), Peter Brix (g), Rasmus Mondrup (p), Alberte Maimburg (p), Rune Bergen (b), Rasmus Dahl (b), Bengt Albjerg (b), Dan Tygesen (b), Jeppe Østegaard Bjerg (dr), Jonas Gøtze Lindegaard (dr), Mikkel Find Jensen (dr), Mikael Junker (dr), Jesper Blæsbjerg Sørensen (dir), Aske Drasbæk (dir), Martin Folmer (dir), Jeppe Zeeberg (dir), Lars Greve (dir)
(JazzDanmark)