Canberk Ulaş er tyrkisk, men med en familemæssige baggrund, som også inkluderer armenske rødder. Hans hovdinstrument er en duduk, et træblæseinstrument lavet af abrikostræ med dobbeltrør, som stammer fra Armenien, en slags obo. Canberk Ulaş er også bosiddende i Sverige og har desuden en række norske venner udi det musiske. Og med denne ballast har han skabt en næsten-soloplade, Echoes of becoming. En plade hvor duduken spiller den helt centrale rolle med sin lidt støvede lyd, som går godt i spænd med de norske åndsfæller, som Arve Henriksen, hvis mutede trompet føjet sig naturligt til på «Ritual», og som akkompagnerer en recitation af Rainer Maria Rilkes tekst, Malte Laurids Brigges optegnelser.

Ulas’ melodiske temaer er enkle med et strejf af melankoli. Det vil være på sin plads af nævne Jon Hassell som en inspiration til disse lydlandskaber som blander de norske toner med en mellemøstlig/anatolsk tematik.

Den norske vemod slår tydeligt igennem «Kristiansand» med Eivind Aarsets diskrete guitartoner og Jan  Bangs live sampling. Den lavmælte brug af elektronik, Canberk Ulaş betjener sig også af electonics, sampling og diverse keyboards, farver musikken på smukkeste vis som naturbilleder af vinde over højsletten, eller som endyster undergangsstemning på «Tired but not lost», der til sidst forløses i noget  vegeterende.

Canberk Ulaş havde nogle formative år med uddannelse i Istanbul, hvilket kommer til udtryki «Greetings to Istanbul», hvor  Bugge Wesseltoft bidrager med et klaverspil som bringer en Erik Satie frem.

Samlet hørt et smukt værk med Ulaş’ duduk centralt i lyd billedet.

Allan Sommer

Canberk Ulaş (duduk, electronics, sansula, pian, keyboards), Arve Henriksen (trumpet), Eivind Aarset (guitar), Jan Bang (live sampling), Benedikte Kløw Askedalen (vocal), Bugge Wesseltoft (piano)