Hvem der står bag duo’en C’mon Tigre, er det trods ihærdige forsøg, ikke lykkedes mig at finde ud af. Men jeg kunne have mistanke om at de er italienere på grund af de musikere de arbejder sammen med i «grundopstillingen».

Habitat er deres fjerde udspil i LP-længde. C’mon Tigre dyrker en herlig hybrid form for musik. De underliggende brasilianske rytmer, som bæres frem af jazzede blæsere er det bærende element, samt gæstevokalisten Xénia Francas indfølte sang. Og med de psychedeliske indskud kan musikken godt give mindelser om Os Mutantes. Men det stopper ikke her. Der er lidt tv-musik-stemning, exotica, en tango-bastard i Odiame. Seun Kuti dukker op på The botanist og afrobeaten spreder sig. Seun Kuti er i famile med den legendariske orkesterleder og nigirianske opppositionspolitiker Fela Kuti.

På det afsluttende nummer Keep watching me akkompagneres Arto Lindsays milde røst med lyrisk guitar og vilde horn. Arto Lindsay er en central skikkelse på New Yorks no wave-scene, hvor han foldede sin skronk-guitar ud. Men med en opvækst i Brasilien fik han dette lands musik med i bagagen. Cirklen er sluttet for et herligt sammenstød af musikudtryk på Habitat.

Allan Sommer

C’mon Tigre (Vocaals, guitar, synth, percussion, samples), Beppe Scardino (baritonsax, tenorsax, flute), Marko Frattini (drums), Danny Ray Barragan (drums), Mirko Cislino (trumpet, trombone, french horn), Pasquale Mirra (xylophone), Seun Kuti (vocal, alto saxophone), Arto Lindsay (vocal), Xénia Franca (vocal)