En sjov sammensat kvartet bestående af den cubanske trommeslager og sanger Francisco Melo og den argentinske pianist Leo Genevese sammen med de udprægede newyorkere Daniel Carter og William Parker. Kulturclash? Ingenlunde hvis man kigger på musikernes baggrunde, kunne man nemt foranlediges til at tro det. Francisco Melo har foruden at dyrke sin cubanske baggrund fornyligt også spillet musik med udpræget afrikanske rødder, og historisk akkompagneret en masser navne med udgangspunkt i bop i alle afskygninger. Navne som Kenny Barron, Gary Bartz, Paquoto D’Rivera, Jason Moran og John Scofield står på hans visitkort. Han har arbejdet tæt sammen i trioen Crash Trio med kvartettens pianist Leo Genovese, hvis meritter omfatter Wayne Shorter og ikke mindst de voluminøse progrockere i Mars Volta. Man kan nærmest sige at de står i kontrast til kvartettens to øvrige musikere Carter og Parker, hvis navne er tæt knyttet til den mere eksperimenterende scene i New York.
William Parker er en kæmpefigur i avantgardejazzen. Han har arbejdet intensivt sammen med Cecil Taylor, Peter Brötzmann, Matthew Shipp og David S. Ware udover sit eget store katalog af udgivelser. Han er stærkt involveret i pladeselskabet AUM. Han organiserer Vision Festivalen i New York sammen med hustruen, danser Patricia Nicholson. Nogen har udpeget ham som uofficiel borgmester for improvisationscenen i New York. Sammen med Daniel Carter har han gruppen Other Dimensions in Music. Daniel Carter selv har et kæmpe bagkatalog som illustrerer hans baggrund som en frittænkende musiker. Han spænder vidt over samarbejdspartnere som DJ Logic, Thurston Moore, Cooper-Moore, Matthew Shipp, Yo La Tengo, Frode Gjerstad og Spring Heel Jack. Han exellerer både på sax, trompet og fløjte (Oh yeah t’ be blessed).
Det er kvartettens andet udspil udgivet på 577 Records, opkaldt efter det husnummer som rummer selskabet på Fifth Avenue i Brooklyn. Et selskab hvor Daniel Carter med god vilje kunne kaldes for omdrejningspunkt. Musikken fabulerer frit uden at den falder fra hinanden. En slags melodiøs avantgarde kunne den kaldes. De tre numre bærer præg af fælles overenskomst musikerne imellem, en nærmest telepatisk lydhørhed og ikke mindst en instrumental tyngde. Man har en klar fornemmelse af at de hver især sætter deres musikalske baggrund i spil til en helhed der vidner om alt andet end kulturclash. Vi hører Carter folde sit Miles Davis inspirerede spil ud på muted trompet, mens han citerer Bye Bye Blackbird og Genovese med kaskader af toner, som vi husker dem fra en Don Pullen. Bag dem, eller på rettere på linje, comper Melo og Parker, solidt og opfindsomt. Der er ingen kedelige tidspunkter på denne udgivelse.
Allan Sommer
Daniel Carter (saxophones, trumpet, flute), Leo Genovese (piano), William Parker (bass, shakuhachi), Francisco Mela (drums, voice)
