Trio med klaver, bas og trommer er vel nærmest det man kunne kalde jazzens svar på en metervare. Eksemplerne er i hvert fald legio. For mit tilfælde ofte musik der bliver sat på når der skal læses faglitteratur, det generer nemlig sjældent. Men der er selvfølgelig masser af eksempler hvor det ikke passer. Musik hvor strukturen har intentionelle frakturer som i fabulerende avantgarde eller der hvor musikken udviser en særlig kohærens, hvor samtalen mellem de tre instrumenter har en stærk sammmenhængskraft. En symbiose. Det er til den sidste kategori at Henrik Jensens plade hører til.
Den danske bassist Henrik Jensen har siden 1997 haft base i London, hvor han flyttede til for at studere elektrisk bas. Den blev hurtigt skiftet ud med en akustisk, som siden har været hans primære instrument at udtrykke sig på. Han har blandt andre arbejdet sammen med Iain Ballamy og Michael Blake, og på dette hans 4. album har han slået sig sammen med en dansker, som ligeldes har arbejdet med London som base, nemlig pianisten Esben Tjalve. Han er dog tilbage i Danmark. Hans grupper tæller navne som Red Kite og Human Being Human. Trediemanden er den engelske trommeslager Dave Smith, hvis meritter tæller folk som Eddie Henderson, Chrissie Hynde fra Pretenders og Robert Plant. Han har især interesse for afrikansk slagstøjsmusik.
Tilsammen udgør de en intim og fortrolig trio om Henrik Jensens prægnante temaer, som både er livlige og intense, men samtidig besidder en lyrisk tone, sådan nærmest Bill Evans’sk. Styrken ligger i samspillet, variationen og melodiernes distinkte tiltrækningskraft. Jeg fik ikke læst meget faglitteratur under afspilningerne af denne plade !
Allan Sommer
Henrik Jensen (bass), Esben Tjalve (piano), Dave Smith (drums)
