Den nu firsårige franske pianist Jacques Loussier blev allerede i tresserne et verdensnavn ved at jazzificere den klassiske musiklitteratur på en række lp’er og ved hundredvis af koncerter verden over. Laussiers respektfulde udgaver af især J.S. Bachs smukkeste kompositioner fik de to fløje – den klassiske og jazzen – der ellers havde stået stejlt over for hinanden til at mødes i fælles beundring for hans eminente instrumentbehandling og hans underforståede swing.

Et swing, der på alle måder var europæisk, køligt og velovervejet og totalt uden datidens jazz’ udfordrende flabet-, og respektløshed, men som også viste nye veje i begge genrers begyndende totale globalisering.

På denne dobbelt-CD har Loussier samlet 27 af sine egne favoritter, indspillet såvel i eget studie (med fremragende lyd) som live (næsten endnu bedre lyd) fra firserne. Og det er salig fryd at lægge årer til – hvis man som jeg vel at mærke sætter pris på overlegen instrumentbeherskelse og stensikkert overblik over alle flyglets muligheder. Og hvis man som jeg ikke har noget imod at musikken bliver serveret lækkert, gennemtænkt og veludført.

Indrømmet – det kan blive en anelse cheasy når der går natklubswing i musikken og de kendte temaer afleveres som var de soundtrack til en turistfilm fra Provence. Men så ændrer Loussier et al retning og skubber en ny feeling ind i udtrykket. For det stivner aldrig i selvfedme og så-hørte-man-lige-mig-spille-rigtigt-hurtigt-og-svært.

Loussiers sikre og gode smag (man er vel ikke veluddannet franskmand for ingenting) i såvel orkestrering som spil og hans skiftende bas/trommeteam holder sig fra at kamme over, igennem de i alt 27 tracks på de to cd’er.

Og så er vi tilbage i det der med at kunne orkestrere sit spil, hvilket binder d’herrer Corea og Loussier sammen – hvor uendeligt forskellig deres musik end er.

Bedste tracks: «Prelude no. 1 in C-major», «Siciliana in G minor», «Aria».

Niels Christensen