Joel Chadabe er en ikke ubetydelig skikkelse i den elektroniske musikverden. Både som komponist og som udvikler af interaktive musiksystemer. Han har designet CEMS (Coordinated Electronic Music Studio) ved SUNY Albany som er bygget af Robert Moog i 1967. Og han anses for at være en pioner indenfor brugen af Synclavier og digitale synthesizers. Han er født i 1938 og døde 2021. I lighed med andre, som fattede interesse for brug af computere til at producere musik, startede han et andet sted, hvilket denne udgivelse, Emergence, giver et godt indtryk af. Den er et retrospektivt vue udover hans virke, fra 1967 til året før hans død.
Vi bliver præsenteret for i alt 18 værker, af større eller mindre udstrækning. Det første værk fra 1967, Diversions, er for 2 klaverer, og er et stykke «tradionel» abstrakt musik, virtuost eksekveret af de serbiske pianister Nemanja Egeric og Stevan Spalevic. Stykket arbejder med ikke-metrisk notation, og lægger derfor op til musikerne selv at tager beslutningerne. Improvisaion, så at sige. Chadabe arbejder således i tråd med tidens avangarde og pladens næste 6 værker er med aukustiske instrumenter.
Prelude to Naples er kammermusik for fløjte, klarinet, cello og dirigent (sic!), og minder om Claude Debussys L’Aprés-midi- d’un faun. Ligesom de følgende stykker har et kammermusikalskpræg. I 1968 komponerer han værket Street Scene for tape, recitation, synthesizer og engelsk horn, som en hyldest til det beat-miljø Chadabe selv frekventerede. Allen Ravenstine, som senere stod for computermusikken hos postpunkerne i Pere Ubu, fremsiger Lawrence Ferlinghettis digt The long street, med refefence til bogladen City Lights i San Francisco.
Resten af værkerne på Emergence kredser om interaktionen mellem computer (Chadabes system CEMS) og akustiske instrumenter eller stemmer. I Flowers fra 1975 høres cellisten Yoed Nirs vemodige cello til computertoner som nærmest drypper ned over celloen. Conversation piece fra 2017 er det atter cello i interaktion med, nu, et nyt computersystem. I de to numre i kompositionen Settings for spirituals fra 1976 eksperimenter Chadabe med at sende gospelsangen gennem computeren hvorved han opnår flere dimensioner.
Playthings fra 1978 er det eneste «rene» computermusik. På de fire stykker i Rhythms for computer & percussion, skrevet i 1981 kan man høre at Chadabe har god fornemmelse for hvad der rør sg i musikken ellers på det tidspunkt. Det er eksplosivt og kunne med ørene åbne sagtens være inspireret/inspirerende for eksempelvis Brian Enos samarbejde med Talking Heads (især på Remain in light).
Pladens afsluttende værk er skrevet i 2020, altså et år inden hans død, markerer Chadabe som glødende økolog. Han er skaber af netværket Ear to the Earth, og i One world 2 forener han sine elektroniske klange med fuglelyde, både de smukke og krageskrigene.
Emergence er, udover at være spændende musik, et forbilledeligt retrospektivt værk.
Allan Sommer
Joel Chadabe (composer, electronics, computer), Nemanja Egeric (piano), Stevan Spalevic (piano), Janc Jaric (cello), Nikola Stefanovic (ckarinet), AnegelinaNikolic (flute), Cecilia Cuccolini (harp), Bob Doidge (trumpet), Isodora Novakovic (viola), Pavle Canic (violin), Bradley Leighton (alto flute), Veronika Blachuta (flute), Daniel Waldron (oboe, English horn), William Blakeney (Moog), Yoed Nir (cello), Jan Williams (percussion), David Sadowrick (percussion), Madeleine Shapiro (cello)
