De har ikke opfundet den dybe tallerken, men de har så sandelig skabt en vidunderlig bizar en af slagsen. Trioen Massaria-Kneer-Hertenstein kommer med et forfriskende bud på hvordan jazz-rock kan lyde anno 2024. Og det er nogen garvende herrer. Andrea Massaria er italiener, nærmere betegnet fra det østligste område, Trieste. Den 64-årige guitarist har 15-16 albums bag sig og har arbejdet med så prominente navne som Matt Maneri, Sylvie Courvosier, Butch Morris, Tom Rainey og Rob Mazurek. Bassisten Mainrad Kneer er hollænder, men bosat i Berlin og kan blandt sine arbejdskammerater tæller Roscoe Mitchell, Fred Frith, Ab Baars, Han Bennnink, Paul Lovens og ikke mindst Bill Elgart. Og så er han indehaver af det særegne pladeselskab Evil Rabbit Records. Trommeslageren Joe Hertenstein er tysk, men har lange ophold i New York bag sig, hvor han har samarbejdet med folk som Karl Berger, Butch Morris og Stephen Gauchi. Er pænt repræsenteret på Clean Feed med sin trio med Thomas Heberer og Pascal Niggenkemper.

Sammen skaber trioen en musik som strækker sig fra frijazz til eksperimentelle lydkulisser. Det er et sandt lydmylder hvor Massarias elektroniske effekter kaster musikken rundt i uventede hjørner. Alt sammen holdt sammen af en energi som både er groovy, «Zero One», og mere fragmenteret som i «Zero Two». På et eller andet plan kan man kalde musikken for jazzet heavy metal avant. Eller som det især kommer til udtryk i «Zero Three», en slags futuristisk spacerock. Hvis man skulle sammenligne med noget, så kunne det være Frith/Laswells Massacre.

En plade jeg ofte vil vende tilbage til, er jeg sikker på.

Allan Sommer

Andrea Massaria (guitar, effects), Meinrad Kneer (bass), Joe Hertenstein (drums, percussion)