Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

Stefan Pasborg fylder 40 – med stort party i Jazzhouse

En af dansk musiklivs store skikkelser, trommeslager Stefan Pasborg, fejres ved storslået fødselsdagsfest for fuld musik.  Oplev Ibrahim Electric,  Alex Riel,  Carsten Dahl,  Odessa XL Extreme, Lelo Nika Trio, Dawda Jobarteh, Mikko Innanen m.fl. foruden selvfølgelig fødselaren selv.

Gennem de sidste 10 år, har Pasborg manisfesteret sig som én af de mest succesfulde danske instrumentalister, har optrådt mere end 1.000 koncerter over det meste af verden – i 40 forskellige lande, på 5 kontinenter – og har udgivet utallige væsentlige udgivelser. Og, derudover har han været en stærk og visionær initiativtager, der blandt meget andet har givet os både Ibrahim Electric og pladeselskabet/musikerkollektivet ILK.

Har man interesseret sig bare lidt for, hvad der har rørt sig i cirklerne udenfor dansk mainstream-musik de seneste 10 år, vil man uden tvivl også på et tidspunkt have stiftet bekendtskab med Stefan Pasborgs evigt opfindsomme trommespil.

Pasborg er i sandhed et kraftcentrum, ikke bare på grund af den musikalske nerve og rytmesans han lægger for dagen bag trommerne, men også i kraft af sin konstante evne til at udvikle sig og sparke det ene spændende projekt efter det andet i gang. Med bands som Ibrahim Electric, Odessa XL, Firebirds, Toxikum, Free Moby Dick, Stax Tribute og mange andre formår Pasborg både at imponere anmeldere og publikum.

Han har vundet tre Danish Music Awards, bl.a. tilbage i 2004, hvor han blev kåret som «Årets Nye Danske Jazznavn». Hans første udgivelse i eget navn – den ambitiøse «TriplePoint» (2007) – blev udvalgt til den verdensomspændende Top-5 på All About Jazz. Siden er det gået stærkt med masser af internationale projekter. Pasborg har optrådt og indspillet med bl.a. John Tchicai, Marc Ducret, Tomasz Stanko, Tim Berne og mange flere.

Nu fylder Stefan Pasborg så 40 år, og hvilken bedre måde at fejre denne store musiker end med et ordentligt brag af en koncert? Denne aften har Pasborg samlet nogle af sine bedste medmusikere og legekammerater gennem årene. Forvent en aftenmed et sandt festfyrværkeri af musik, hvor Pasborg optræder i forskellige konstellationer, og hvor de medvirkende musikere optræder på kryds og tværs i løbet af aftenen.

Oplev bl.a. Pasborg i duo med sin gode ven og musikalske åndsfælle, Carsten Dahl. Sammen udgiver de netop nu en optagelse af en succesfuld koncert på Statens Museum for Kunst (ales anmeldelse her på salt peanuts*). En anden koncert i duo-format bliver med en af dansk trommespils andre store skikkelser, Alex Riel, som han for nylig udsendte det fremragende «Drum Faces» album med.

Medvirkende til festlighederne er også orkestret Odessa XL Extreme og den flabede trio Ibrahim Electric, ligesom den gambiske kora-spiller Dawda Jobarteh og den finske saxofonist Mikko Innanen kigger forbi. Musikerne er alle kendte fra samarbejder med Pasborg, men der vil denne aften være anledning til også at opleve dem i nye konstellationer. Måske med et par overraskelser undervejs, som der gerne må være til et rigtigt fødselsdagsbal.

Hele den festlige aften rundes af med Natjazz fra Lelo Nika Trio, anført af en af harmonika-traditionens store mestre, Lelo Nika, der blander gypsy folk, Balkan og roma-musik med moderne jazz. En perfekt afrunding på en aften, der i ånden fra aftenens hovedperson, kommer godt rundt på det musikalske landkort.

Sted: Jazzhouse, København

Tid: 6. december 2014

Skriv et svar