KLUB PRIMI, KØBENHAVN, 28. MAI 2024: Det er sidste er aften på Primi i forårssesongen! Men bare rolig de vender stærkt tilbage på efteråret. Programmet er allerede lagt, og de starter hårdt ud i august med Madame Nielsen og Marcela Lucatelli.
Men afslutningen på et godt semester skal da fejres! Og i tirsdags var det holdet bag Primi + venner, der stod for musikken. 5 duoer med 20 min. hver: Christian Rønn (klaver) + Jonathan Aardestrup (bas) (hovedbilledet), Ivar Asheim (trommer) + Michaela Turcerova (sax), P.J. Fossum (klaver) + Margaux Oswald (klaver), Ginté Preisaité (klaver) + Lone Aagot (violin), Halfdan Stefansson (guitar) + Asger Thomsen (bas). Hertil en plademesse i midten, hvor man kunne købe/bytte plader.
Før publikum havde sat sig ned, var Rønn og Aardestrup allerede i gang. Lystigt hoppende i jazzede konnotationer med skæve akkorder (en lille kvart måske?) og en fremdrivende walking bas uden endestation, kun åbne melodier.
Det var som et tankemylder, en blussende samtale der tog imod alle inputs, og til sidst endte et helt andet sted, end man kunne have forventet.
Og så videre til næste!
HØR! Turcerova skærer igennem rummet med en vedholdende tone fra saxofonen. Den forstummer. Asheim begynder rytmisk at klikke på kanten af lilletrommen. De har noget på hjertet og kræver vores opmærksomhed. Hver gang intensiteten daler, hæver Turcerova igen stemmen, og Asheim marcherer med stortrommen.
Til sidst forstummer kampråbene, og en stille puslen får os til at spidse ører. Jeg ved ikke, hvad der blev sagt, men jeg følte det og råbte med indeni.
Og nu til aftenens lemfældige indslag: en skadet P.J. Fossum med kun venstrehånden, og Oswald, der efter publikums ønske, også kun brugte venstrehånd. Lefties are besties?
”Abandon all hope!” udbryder Oswald, inden de sætter sig ned side om side ved H15s hårdføre klaver. Undervejs strøer hun også med kommentarer: ”Only clusters”, ”Do it!” og ”What are you doing on my side?”, da Fossum rækker indover. De agerer lidt som søskende på bagsædet af en bil med drillerier – både musikalske, men også fysiske, som da Fossum mutede Oswald. Men ind i mellem drillerierne kom der en følsom og eftertænksom passage mellem dem. Fossum spørger, og Oswald svarer.
Efter plademessen gik Aagot og Preisaité på scenen. En metalkugle rammer klaverets hamre igen og igen og lader overtonerne rulle. Fjedrerne i Aagots violin er sprunget og stikker ud, så de vibrerer i takt med de overstyrede strøg. Det klinger metallisk, næsten som klokker, mens vinden piber i sprækkerne.
Det er stille og dragende som en gammel spilledåse, man finder på loftet efter årtier. Den knirker lidt, men melodien frembringer minder fra en svunden tid.
Sidste koncert er Thomsen og Stefansson, og her har Thomsen fundet en ligesindet i brugen af hverdagsobjekter til præparering af instrumenterne, men med hver deres tilgang. Thomsen bruger kontrabassens resonanskasse til at forstærke lydene, mens Stefansson bruger de elektriske komponenter i elguitaren. Det er en koncert, hvor instrumenterne konstant er under ombygning mens de hver især betvinger deres instrumenter med skrattende og knirkende lyde.
Stefansson bruger meget køller til at undersøge sekvenser, mens Thomsens narrativt er mere fremdrivende, men de formår alligevel at snakke sammen.
Det var næsten alt fra Primi i foråret. For de har to pop-up koncerter d. 13. juni og d. 11. juli (eller også er det omvendt) på Christianshavns Beboerhus. Hold ørene åbne.
Text: Marcus Behrens
Foto: Lars H. Knudsen
Ginté Preisaité
Lone Aagot
Ivar Asheim
Michaela Turcerova
P.J. Fossum og Margaux Oswald
Halfdan Stefansson
Asger Thomsen
