«Man sidder der bagerst i studiet i en sofa, der hverken er ny eller smart. Man falder tit i søvn når teknikeren går i gang med at finde de rigtige effekter til de forskellige instrumenter. Hvordan bliver det hele mere klart og præcist? Toner bliver rettet. Dér var saxofonen lidt for tidligt på den… eller var det guitaren? Faktisk efter at have rykket rundt på tingene lidt finder man ud af, at stortrommeslaget lever i sin egen verden og giver øjeblikket et skævt præg. Men det er umuligt at rette på det, da det går ind i alle mikrofonerne, så man må leve med det».
Dette er starten på JAZZgitaristen Hasse Poulsens fjerde essay på salt peanuts* om sitt liv som profesjonell musiker.
Gå ned til essays for å lese hele innlegget HER.
