Titlen på cd’en er hentet fra den amerikanske basketball-terminologi og beskriver det brag det giver, når man baldrer bolden ned i kurven. Slam Dunk siger det også gennem hele denne cd med den amerikanske bassist, multisaxofonist, fløjtenist, sanger og jeg-skal-komme-efter-dig, Gerald Albright.
Det er slagkraftige og funky sager fra første til sidste nummer. David Sanborn er udpræget forbilledet når Albright trakterer altsaxen, mens Sanborns legekammerat Marcus Miller er ledestjernen når der slås på bassen. Albright er en dygtig og alsidig musiker, der angiveligt skylder al sin kunnen til Gud, men som bestemt ikke er ydmyg og selvudslettende af den grund. Han fylder hele fladen ud på en cd, der stilistisk kunne være udgivet i midt-firserne.
Vitaminer er gode, men man kan også overdrive. Og for denne lytter virker det som om der er gået lettere misbrug i vitaminindtagelsen. Der bliver ikke spillet et lick eller en basgang som ikke er hørt før og da vi er oppe i femte gear under alle cd’ens numre bliver man lettere forpustet, selvom man kun er bagsædepassager. Støn…
Niels Christensen
Gerald Albright (b, sax, fl, voc m.m.), Chris Davies (key), Rick Watford (g), Jerohn Garnett (dr) m.fl.
