Guitaristen Eric Johnson er et af USA’s mange rockguitar ikoner, der dog sjældent har ladet sig høre på vore breddegrader, mens Mike Stern jo nærmest har overrendt Danmark, siden han var her første gang med Miles Davis tilbage i 1982. Det er altid nervepirrende, når to guitarister går i studiet sammen. For bliver det et battle eller spiller sammen og lader de hinanden gøre hvad de helst vil?

Og når begge – som her – er kendte for at kunne være særdeles rappe til at flytte fingrene, kan det jo gå gruelig galt. Begge sværger til Fender – hhv. Stratocaster og Telecaster – tilsat en spand effekter og mens Johnson hiver fat i strengene og udfordrer guitarens yderste soniske grænser, har Stern et lidt mere nænsomt anslag og holder fast i det jazzede; en god blanding.

Der er med andre ord dømt fusion med et menneskeligt ansigt; ingen af de to henfalder til ren blærerøveri og der hviler en god stemning gennem hele cd’en. Der er ingen grisefunk og ofte er der adskillige harmonier i de musikalske oplæg. Bedst lyder det når de i f.eks. ”Wishing Well” henter inspiration fra irsk folkemusik, når der sniger sig en gang mellemøstlig inspiration ind i ”Big Foot” eller når de fyrer en god gang chase af – stort set i hvert nummer.

Så hvad enten man er til guitarlir eller ej, er denne cd et godt eksempel på, at det sagtens kan give et godt resultat når to hegn-betvingere udfordrer hinanden.

Niels Christensen

Eric Johnson, Mike Stern (g), Chris Maresh (b), Anton Fig (dr) m.fl.