COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL, DAG 2, 5E, 1. JULI 2023: Det er anden dag på Jazzfestivalen i København, og vejret er kølet lidt af. Det har dog ikke forhindret hverken musikere eller publikummer fra at møde talstærkt op (fik jeg fortalt af pålidlige kilder). Selv da jeg nåede ned på 5e til midnatskoncerten, var der et talstærkt publikum og masser af højt humør.
TRIP er en trio bestående af den danske pianist Simon Toldam, den slovakiske saxofonist Michaela Turcerová og den norske trommeslager Ivar Asheim. Det er fedt at se prisvindende musikere som Toldam, der har været toneangivende i årtier med orkestre som Tak For Dit Brev, Fyrtårn og i All Too Human (for ikke at tale om alle de spontane samarbejder), gå sammen med de nye upcoming talenter. Dog er Turcerová og Asheim ikke ubeskrevet blade. Turcerová har markeret sig i de sidste par år i Prague Improvisation Orchestra og som komponist og musiker i Alawari (der vandt Årets Nye Navn ved Danish Music Awards Jazz i 2022) for at nævne nogle få. Asheim har ligeledes været aktiv og optræder på knap 30 plader med bl.a. Bill Meier, Andreas Røysum og JIM.
Øllet flyder og snakken går, så Toldam bliver nødt til at hente os ind. Men så er det også lige til sagen. Turcerová kalder ud. Lytter. Kalder igen. Først på tredje kald hører man den taktile lyd af Toldams hænder på klaveret. I takt med melodien udfolder sig lægger Asheim en metallisk rytme nedenunder i sporadiske ryk. Langsomt sniger subtile og vedvarende toner sig ind og bliver defineret af dybe akkorder.
Turcerovás melodier er jordnære. Hun arbejder til tider næsten monotematisk, men uden at det bliver repetitivt, og blander inderlige ballader med korte klanglige variationer. Og det giver plads til Toldam og Asheim, der også brød ud i en polyrytmisk ballet der danser om de mekaniske taktslag. Asheim var motoren der skubbede det fremad. Men i en stille stund stod han alene og trak os ind i et meditativt stadie, hvor han præsenterede klokkernes og bækkeners lyde. Toldam prøver en tone, men holder inde igen. Han prøver en ny tone, der bliver grundlaget for nogle sekvenserede motiver i et groovy sidste stykke.
Et enkelt men er rummet, der favoriserer trommer og sax. Selvom 5e’s standhaftige klaver kæmper en brav kamp, druknede Toldams akkompagnerende motiver og blev tværet ud til udefinerbare klange. Det skal musikerne selvfølgelig ikke klandres for, men ikke desto mindre, var det lidt synd, at Toldams motiviske arbejde – især i det høje register – forsvandt når dynamikken steg.
Ikke desto mindre en velspillende trio, der gav plads til hinanden kunne udforske deres instrumenter og ikke låse hinanden i faste roller.
Og så er der en ny dag i morgen og 7 andre til med masser af jazz.
Tekst og foto: Marcus Behrens
