Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

R.I.P. Butch Lacy

I dag blev pianist Butch Lacy gravlagt, efter at han døde den 5. april. Han er født i Richmond Virginia, USA, men har siden 1982 været bosat i Danmark.

Han har som pianist spillet og indspillet CD’er sammen med en række af de store navne indenfor jazzen: Chet Baker, Lee Konitz, Red Rodney, Gary Bartz, Bobby Shew, Putte Wickman and Bob Rockwell, The Budapest Jazz Orchestra, og Klüvers Big Band.

Butch Lacy har komponeret musik indenfor næsten alle tænkelige genrer. Han indledte sit kompositoriske virke med at skrive musik til radio og TV og har siden komponeret værker til Danmarks Radios BigBand, Radiounderholdningsorkestret, Danmarks Radios Kammerkor, Klüvers BigBand, ensemblet Mad Cow Sings m.fl. Flere af hans værker er skrevet for orkester blandet af rytmiske og klassiske musikere og af amatører, professionelle og studerende. Det største værk var for 900 musikere omfattende 40 orkestre fra de nordiske lande. Til Århus Domkirkes 800 års jubilæum i 2001 komponerede han et værk for Klüvers BigBand og Den Jyske Operas Kor.

Sideløbende med sine egne musikalske aktiviteter har Butch Lacy et omfattende virke som underviser og inspirator. Han har undervist i klaver, sammenspil, orkesterledelse, komposition/arrangement i San Diego, USA, og ved Rytmisk Musikkonservatorium i København fra 1986 til 1994, hvorfra han blev docent i 1987. 1994-2002 var han ansat som docent ved Vestjysk Musikkonservatorium, hvor han bl.a. igangsatte arbejdet med «The Very Big Band» – et orkester bestående af såvel «klassiske» som «rytmiske» studerende. I 2002 gik turen videre til Aarhus, hvor han siden da har fungeret som timelærer.

Siden 2002 har Butch Lacy arbejdet med opbygningen af «The Music Center» ved meditationscentret Munach i Grenå. «The Music Center» arrangerer kurser for musikere og performere med fokus på anvendelsen af meditation som middel til frigørelse af kreativ energi i forbindelse med skabelse af musik og performance.

Diskografi:
Butch Lacy «solo – but not alone», STUCD 02102

Som pianist:
Lee Konitz, «Leewise», Storyville, STCD 4181
Chet Baker, «When Sunny Gets Blue», Steeple Chase, SCCD 31221
Gary Bartz, «Monsoon», Steeple Chase, SCCD 31234
Red Rodney, «Red Gaint», Steeple Chase, SCCD 31233
Bob Rockwell Quartet, «No Rush», Steeple Chase, SCCD 31219
Bob Rockwell Quartet, «On the Natch», Steeple Chase, SCCD31229
Putte Wickman, «Wickman in Wonderland», EMI
Putte Wickman, «In Silhouette», Phont
Putte Wickman, «Four Leaf Clover», 1985
Art Pepper, «The 1975 Garden State Jam Sessions», Lone Hill Jazz, LHJ 10205
Bo Jacobsen, «Free Spirit», Embla Music & Experience, EME, 1301
Suzanne Brøgger, «Sløret to suiter», Exlibris Musik, EXL 30131

Kompositioner for big band:
Kluver’s Big Band, «Jasmine-Plays Butch Lacy», Right Tone, Rightcd, 015
Budapest Jazz Orchestra, «A Noiseful Joy-Butch Lacy & Budapest Jazz Orchestra», BJO Records

Kompositioner for solister og ensembler:
Mad Cows Sing, «Mad Cows Sing», STUCD 19817
Duo Concertante, «Jørgen Jersild / Herman D. Koppel / Butch Lacy / Palle Mikkelborg / Vagn Holmboe», EMI, 7496792
Jens Juul Horn, «In the Forest», Classico, CLASSCD, 320

Arrangementer for solister og orkester, big band, horn, strygere eller kor:
Sinne Eeg, «The Beauty of Sadness», for orchestra, (RUO), SINNE Music, SINNE,003
Poul Dissing, «Svantes lykkelige dag», DR Big Band, Dansk Stereo, COPECD 115
Etta Cameron, «Have a Little Faith in Me», Lady be Good, DR Big Band
Caroline Henderson, «Made in Europe», orchestra arrangements, Stunt Records
Caroline Henderson, «8», horn arrangements, Stunt Records
Caroline Henderson, «Keeper of the Flame», choir and horn arrangements, Stunt Records
Caroline Henderson, «Jazz, Love and Henderson», horn and string arrangements, Stunt Records

(komponistbasen.dk)