Nye skiver og bĂžker


flere skiver og bĂžker...

VĂ„re podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bĂžr ha


flere anbefalte skiver...

VĂ„re beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Konserter

Sveitsisk / dansk / slovensk / norsk puls

ILK / BLOW OUT PULS SESSION, H15, KØBENHAVN, 8. JUNI 2022: Solen skinnede igen over KÞbenhavn i onsdags og fik samtlige beboere ud pÄ gaderne. SÄ hvad kunne vÊre bedre end at bruge aftenen indenfor pÄ H15 til ILK / Blow Out PULS Sessions 2022?

Ikke meget andet, for programmet bÞd pÄ fantastiske musikere. FÞrste koncert var en duo mellem den schweiziske pianist Margaux Oswald og den hjemmegroet trompetist Kasper Tranberg. Anden koncert var en kvartet med den slovenske pianist Kaja Draksler i front og tre hÄndplukket musikere fra Norge; Espen Reinertsen pÄ saxofon, Ingebrigt HÄker Flaten pÄ kontrabas og Hans HulbÊkmo pÄ trommer.

Sveits vs. Danmark
Oswald dimitterede fra RMC sidste Ă„r, men havde allerede fĂžr det etableret sig som en talentfuld pianist pĂ„ scenen bl.a. med sit eget ensemble Collateral Damage samt i en tilbagevendende duo med Jesper Zeuthen – hvilket krĂŠver sin kvinde at spille op mod ham. SĂ„ hun er ikke fremmed i klaver/blĂŠser duo-formatet. Ikke at Tranberg er heller, da han er en efterspurgt musiker i den danske jazz. Men han besidder en alsidighed, der, foruden at have spillet med samtlige jazz- og impromusikere fra indland og udland, har bragt ham i lag med Poul Dissing, Zirkus Nemo m.fl. SĂ„ man ved aldrig, hvilken drejning aftenen tager, nĂ„r Tranberg gĂ„r pĂ„ scenen; og sammen med Oswald kan ingen vide sig sikre.

Og Tranberg starter ogsÄ med et skingert skrig, sÄ samtlige publikummer hopper i stolene. SÄ er vi i gang! Tonerne flyver om Þrene pÄ os fra klaveret, hvor Oswald kÞrer sine hÊnder op og ned ad samtlige tangenter, mens Tranberg lÞber afsted over stok og sten.

Med et stopper de, og der bliver en lang pause. Oswald sidder helt stille. Tranberg vÊder mundstykket pÄ trompeten. Og lige sÄ pludseligt som de stoppede, starter de op igen.

Oswald sammenkÊder harmonier pÄ tvÊrs af alskens parametre, mens hendes hÊnder springer op, og Tranberg arbejder sig op i registret med den samme repeterende melodi. Oswald indfÞrer en stille og tungt vuggende rytme mellem to dybe akkorder, og Tranberg spiller en melankolsk melodi. Det blander sig med de sommerberusede udefra, og de smÄ fine motiver fra Oswald er kun lige hÞrbare. Det tager til igen, men ligesom det fÄr luft under vingerne, standser de pludseligt igen. Og i stilhedens tyngde, lÊgger man ikke lÊngere mÊrke til stemmerne udefra.

Tranberg prÞver med en svagt hÄbefuld melodi. Oswald vÊver. Hun tager tillÞb og sender et evigt varierende basostinat skyllende ud over os, der bliver hÄrdere og hÄrdere for hver permutation.

Igen er der stille. Og man sidder og tÊnker, at de mÄske er fÊrdige? De nikker anerkendende til hinanden. Men sÄ sender Tranberg et drilsk smil til Oswald, og indleder en sjÊlfuld ballade.

Der var intet behov for at gÄ ud i solen efter den koncert. Den var fuld af overraskelser og Êrlighed men med et humoristisk glimt i Þjet. Vi kan kun hÄbe, at det bliver en tilbagevendende konstellation.

Slovenia/Amsterdam/KĂžbenhavn vs. Norge
NÊste koncert var Draksler/Reinertsen/HulbÊkmo/HÄker Flaten. Draksler har vÊrt baseret i Amsterdam, hvor hendes primÊre projekt, hendes oktet, florerer. Men pÄ trods af det, er hun velkendt i KÞbenhavn, hvor hun har vÊret stationeret i fire pr, og hvor hun samarbejder med musikere pÄ kryds og tvÊrs. Til koncerten i aften var hun blevet spurgt om, hun kunne sammensÊtte et ensemble, og her hentede hun tre musikere fra Norge, som vi desvÊrre ikke ser sÄ tit i KÞbenhavn. Ingebrigt HÄker Flaten er bl.a. kendt fra gruppene Atomic og The Thing, men arbejder ogsÄ pÄ tvÊrs af Atlanterhavet, hvor han har en sextet samt The Young Mothers. HulbÊkmo er ligeledes med i Atomic, men spiller ogsÄ med i Your Headlights are On m.fl. Reinertsen har to soloalbums under bÊltet foruden at spille med i Streifenjunko, Trondheim Jazz Orchestra m.fl. SÄ selvom vi ikke ser dem i KÞbenhavn sÄ tit, sÄ er det erfarne musikere, vi havde med at gÞre i onsdags.

I modsĂŠtning til den fĂžrste koncert sĂ„ var det ikke fuldkomment improviseret. Draksler havde arrangeret uddrag fra Cecil Taylors ”Mixed”, ”Pots” og ”Bulbs”, sĂ„ de var alle armeret med omfattende noder. Men det betĂžd ikke, at de spillede i takt. TvĂŠrtimod sĂ„ fungerede noderne mere som vejledende, der guidede musikerne pĂ„ vej og samlede dem omkring nogle temaer. Og Draksler indleder ogsĂ„ med en improvisation over et tema, som hele tiden bliver bundet op pĂ„ et spring op til den samme akkord. Bassen og trommer pumper impulsivt og saxen oscillerer lĂŠngere og lĂŠngere frem i lydbilledet. Draksler spinder Monk og Taylor sammen til et, og indleder en jagt med Reinertsen ned af den samme Penrose trappe, indtil Reinertsen hopper af, og alt andet forstummer.

De mĂŠrker afprĂžvende hinanden af, indtil de bliver enige om en 4-akkord rundgang, hvortil Draksler springer ind og ud af solistrollen.

Et break kun med bas, som markerer et fÊlles tema, og sÄ en real bassolo, hvor HÄker Flaten viser, at man kun (nÊsten) behÞver tre toner.

En telefon ringer, og en publikummer springer op fra forreste rĂŠkke og haster afsted. Draksler sender et smil hen over skulderen og kaster sig ufortrĂždent ind i en chase med saxofonisten.

Drakslers arrangement giver ikke nogen hÄrde kanter. Numrene flyder gnidningsfrit ind i hinanden i en blanding af aftalt og improviserede motiver. Det er fÞrst efter en hvirvlende trommesolo, at der bliver en hÄrd pause.

Draksler igangsĂŠtter et tidligere hintet groove – tungt, vippende og blusey – hvortil Reneitsen rĂŠkker 60 Ă„r tilbage og hiver free jazzen op til nutiden.

Og sÄ er det slut. Eller
 Et insisterende publikum pÄberÄber et ekstranummer.

Det bliver frit fra hoften, da Draksler er lÞbet tÞr for arrangementer. Ikke desto mindre fÞlger det op pÄ koncerten i bedste stil med referencer til standarder udsat for Taylors unikke lyd.

Drakslers arrangementer formÄr at indgyde hendes egne tendenser i essensen af Taylors lyd, og de tre norske musikere er fuldstÊndigt pÄ bÞlgelÊngde med idéen. Det hjÊlper selvfÞlgelig, at de alle sammen er fÊnomenale musikere med en stÊrk personlig lyd, men det gÞr det ikke altid til en selvfÞlge.

Solen har taget retrÊte fra H15, nÄr vi kommer ud, og forstÄeligt nok. Det er fÄ, der kan hamle op med musikere af den kaliber.

Text og foto: Marcus Windfeldt Beherns


Margaux Oswald og Kasper Tranberg


Espen Reinertsen


Kaja Draksler


Ingebrigt HĂ„ker Flaten


Hans HulbĂŠkmo

 

Skriv et svar