Innlegg

Danmark: Ny undersøgelse viser en udbredt sexisme i musikbranchen

Der eksisterer en udbredt sexisme i musikbranchen, og det forhindrer kvinder i at have de samme karrieremuligheder som mænd. Sådan lyder hovedkonklusionen i en ny undersøgelse, der som den første af sin slags har set nærmere på årsagerne til den skæve kønsbalance i musikbranchen. Undersøgelsen er udført af Analyse & Tal og KVINFO og finansieret og rekvireret af Koda, Dansk Live, JazzDanmark, Snyk, Rosa og Tempi, mens Gramex har bistået med data.

Der er en udbredt sexisme i den danske musikbranche, og derfor møder kvinder markant flere arbejds- og karrieremæssige barrierer sammenlignet med mænd. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse med titlen ’Hvorfor er der så få kvinder i musikken?’, som er udført af Analyse & Tal og KVINFO på vegne af musikorganisationerne Koda, Dansk Live, JazzDanmark, Snyk, Rosa og Tempi.
LÆS HELE UNDERSØGELSEN HER

Den første af sin slags i Danmark
Undersøgelsen er den første, der på tværs af køn kortlægger kønnets betydning for udøvende og skabende musikeres karrieremuligheder og -begrænsninger i Danmark. Datagrundlaget bygger blandt andet på knap 6.000 spørgeskemabesvarelser, hvoraf cirka 1.500 personer har valgt at supplere besvarelsen af spørgeskemaet med åbne besvarelser.

Det kan musikbranchen ikke leve med
Det fremgår af undersøgelsen, at arbejdsforholdene i musikbranchen generelt er usikre og uregulerede, men den viser imidlertid, at det i langt større omfang har negative konsekvenser for kvinder end for mænd – både i forhold til psykisk belastning og manglende juridiske rettigheder. Samtidig oplever mange kvinder stereotype forestillinger og fordomme om blandt andet deres evner og kompetencer, hvilket har en negativ betydning for muligheden for at opnå og bibeholde en karriere i musikbranchen som kvinde.

Kvinder i musikbranchen oplever også markant mere grænseoverskridende adfærd og seksuel chikane end deres mandlige kollegaer, hvilket er en væsentlig årsag til kønsubalancen blandt udøvende og skabende musikere. 64 procent af kvinderne har oplevet én eller flere former for grænseoverskridende adfærd i deres arbejde over de seneste fem år, mens tallet for mændene er 44 procent. Og ser man udelukkende på yngre kvinder under 30 år, gør det sig gældende for 80 procent af kvinderne. Hvor mænd beretter, at den uønskede seksuelle chikane oftest kommer fra publikum, oplever kvinder, at det ofte kommer fra personer, som har direkte indflydelse på deres karriere.

”Undersøgelsens resultater er slående. Ikke nok med, at undersøgelsen på baggrund af et omfattende datamateriale dokumenterer, at kvinder langt fra har de samme muligheder for at gøre karriere i musikbranchen som mænd. Den viser også, at de uregulerede arbejdsmarkedsforhold har langt større negative konsekvenser for kvinder. Det er helt uacceptabelt, at det skal være så meget sværere at være kvinde end mand i musikbranchen. Det kan vi ikke leve med hverken som branche, som arbejdsgivere, som kollegaer eller som organisationer, og derfor kalder undersøgelsen resultater på, at alle aktører i musikbranchen må og skal tage et ansvar nu,”
Kodas forperson, Niels Rønsholdt.

Omfattende forandringer skal gøre op med sexismen
Musikbranchen har således et omfattende problem med sexisme, og det kræver omfattende forandringer at ændre dette. Udfordringerne er komplekse og kræver indsatser og handlinger, der adresserer mange forskellige lag på flere forskellige områder af musikbranchen. Blandt andet anbefales det i rapporten, at musikbranchen styrker de juridiske rettigheder i forhold til graviditet og barsel, at man understøtter en kultur uden krænkelser og seksuel chikane, og at man modvirker begrænsende stereotyper og bias.
Find og læs hele undersøgelsen her

”Vi vil skabe reelle forandringer, og selvom mange af os i musikbranchen allerede er i gang og har været i gang i noget tid, skal vi danne og fastholde et bredt og varigt samarbejde. Vi følger derfor undersøgelsen op med etableringen af et Diversity LAB, hvor centrale aktører vil mødes for at omsætte den viden og de anbefalinger, som blandt andet findes i denne undersøgelse, til konkrete løsninger. Løsninger, som skal bidrage til at skabe reelle og varige forandringer,”
Leder i JazzDanmark, Eva Frost

Nøgletal
• 40% kvinder og 23% mænd – oplever at psykisk belastning er en udfordring ift. at opnå en karriere som musikskaber og -udøver.
• 52% kvinder og 36% mænd – oplever, at dårlige juridiske rettigheder er en udfordring ift. at opnå en karriere som musikskaber og -udøver.
• 18% kvinder og 4% mænd – oplever, at de ikke er blevet inviteret til bestemte jobs eller arbejdsfællesskaber udelukkende på grund af deres køn.
• 35% kvinder og 4% mænd – oplever, at deres køn har betydning for vurdering af evner.
• 27% kvinder og 1% mænd – oplever, at de ikke at blive taget seriøst på grund af deres køn.
• 26% kvinder og 8% mænd – oplever at få nedsættende kommentarer rettet mod deres køn.
• 56% kvinder og 22% mænd – oplever hverdagssexisme.
• 64% kvinder og 44% mænd – har oplevet grænseoverskridende adfærd eller seksuel chikane.

Sexisme også udbredt blandt andre kønsminoriteter
Den sexisme, som kvinderne i undersøgelsen oplever, er lige så udbredt, og på flere områder mere udbredt blandt de 71 ikke-ciskønnede, som har svaret på undersøgelsen. For eksempel oplever hele 70 procent af de ikke-ciskønnede en eller flere former for grænseoverskridende adfærd eller seksuel chikane. 47 procent af ikke-ciskønnede oplever, at deres køn har betydning for vurdering af deres evner. Og 18 procent af ikke-ciskønnede oplever, at de ikke er blevet inviteret til bestemte jobs eller arbejdsfællesskaber udelukkende på grund af deres køn.

Om undersøgelsen ‘Hvorfor er der så få kvinder i musikken?’
Undersøgelsen kortlægger, hvilken betydning køn har for skabende og udøvende musikeres karrieremuligheder og -begrænsninger i Danmark. Undersøgelsen bygger på et litteraturstudie, 17 dybdegående interviews med musikere på tværs af køn og knap 6.000 spørgeskemabesvarelser fra medlemmer af Koda og Gramex. Hele 1.500 personer i spørgeskemaundersøgelsen har dertil valgt at bidrage med deres individuelle oplevelser i åbne besvarelser.

Undersøgelsen er udført af Analyse & Tal og KVINFO og finansieret og rekvireret af Koda, Dansk Live, JazzDanmark, Snyk, Rosa og Tempi, mens Gramex har bistået med data.

Hvad gør JazzDanmark på området?
JazzDanmark har i lang tid været proaktiv på diversitetsagendaen, som er et vigtigt indsatsområde i vores strategi.

Vi udvikler kontinuerligt vores arbejde både internt i organisationen og eksternt gennem vores projekter og metodiske tilgang til vores projekter. Vi arbejder bl.a. med open calls, blindlytning, anonymiserede ansøgningsprocedurer og danner ramme om at skabe inkluderende musikfællesskaber for børn og voksne i projekter som JazzCamp for Piger, Impro for Asylbørn,Kids Can Jazz, netværk, m.fl. Vi monitorerer kønsfordelingen i alle projekter og initiativer og gør vores bedste for altid at tilstræbe et mangfoldigt felt af deltagere i alle vores projekter. Senest har JazzDanmark taget initiativ til nærværende kønsbalanceundersøgelse, ligesom vi er en del af styre- og initiativgruppen til det uddannelsesforløbet Kunst og Kultur i Balance. Vi ser nu frem til at arbejde videre på baggrund af de dokumenterede indsigter fra undersøgelsen.

(JazzDanmark – Foto av Espichicoque: Rasmus B. S. Hansen)

Skriv et svar