Den italienske guitarist og komponist, Luca Perciballi, er med baggrund i klassisk kompositionsmusik, også fascineret af naturen som udtryk for frihed samtidig med at den er indlagt med strukturer som eksempelvis fraktaler, mønstre som opstår spontant og alligevel velorganiserede. Frihed og struktur afspejles i hans 7 kompositioner som er både abstrakt fabulerende og minimalistisk intime.
Perciballis store musikalske forbillede er Lawrence ’Butch’ Morris, hvis særlige direktionsteknik med håndbevægelser sætter musikken sammen af mange og forskellige moduler. Det høres også i Perciballis kompositioner som på de indre linjer konstant skifter retning uden at det føles usammenhængende.
Perciballi bakkes op af et solidt makkerpar, Andrea Grossi, bas, og trommeslageren Andrea Grillini, som udover at have en bred kontaktflade på den hjemmelig scene, også har store erfaringer på den internationale improv scene.
Musikken er uden de store armbevægelser og aggressivitet, men virker alligevel voldsom, fordi den er så uforudsigelig. Det elektroniske element er sammen med de spontane clusters fra guitaren med til at understrege det. En meget fin plade.
Allan Sommer
Luca Perciballi (g, elec), Andrea Grossi (b), Andrea Grillini (dr)