Nye skiver og bøker


flere skiver og bøker...

Våre podkaster


flere podkaster ...

Skiver du bør ha


flere anbefalte skiver...

Våre beste klipp


flere filmer...

Ledere og debattinnlegg


flere debattinnlegg...

Innlegg

Sounds of Denmark – dansk jazzfestival i London

I september 2016 afholder JazzDanmark en ugelang festival i London med en stærk række af danske artister, som nu ligger klar efter et open call-forløb. Festivalen Sounds of Denmark kommer til at foregå på det anerkendte spillested PizzaExpress Live – Jazz Club Soho og præsenterer hele 11 danske orkestre for et britisk publikum.

Projektet er et ambitiøst dansk jazzinitiativ i UK, og markerer et nyt og spændende musikalsk samarbejde imellem de to nationer. PizzaExpress Live er kendt for at ’breake’ artister i England før alle andre: Således har både Gregory Porter og Norah Jones debuteret på PizzaExpress Live. Projektet er lavet i et samarbejde mellem spillestedet, manager Sue Edwards, samt Danmarks Ambassade i London.

Der vil i løbet af den otte dage lange festival, blive spillet udelukkende dansk musik og mere end 40 danske musikere vil tage turen til London for at repræsentere Danmarks energiske scene. Programmet udgøres af i alt 11 orkestre, som alle har gennemgået en længere udvælgelsesproces i samarbejde med en britisk jury. Det åbne call har tiltrukket et omfattende ansøgningsfelt af høj kvalitet og kunstnerisk bredde. Juryen har lagt et program, som reflekterer dette, og festivalen vil repræsentere et udpluk af den danske jazzscene fra de etablerede og internationalt erfarne til yngre, nye bands.

Det er vores ønske at dette projekt vil skabe ringe i vandet for hele den danske jazzscene, så et større antal danske artister i fremtiden får mulighed for at få fodfæste på det vigtige britiske marked.

Line-up, Sounds of Denmark 2016:

Morten Schantz Godspeed
Sinne Eeg & Thomas Fonnesbæk Duo
Horse Orchestra (bildet)
Jan Harbeck Quartet
Cathrine Legardh & Brian Kellock Duo
Maniscalco/Bigoni/Solborg
Hess Is More
Simon Toldam Trio
Girls in Airports
MAdHAs
Hess/AC/Hess – Spacelab

Sounds of Denmark kommer til at foregå fra 16. – 23. september 2016 på spillestedet PizzaExpress Live – Jazz Club Soho, 10 Dean Street, Soho, London.

Sounds of Denmark præsenteres i et samarbejde mellem JazzDanmark, PizzaExpress Live, Manager Sue Edwards og Danmarks Ambassade i London.

 

Skriv et svar